Nøgen; nøgenhed

na'-ked, na'-ked-nes: "Nøgen" i Det Gamle Testamente gengiver forskellige afledninger især af `ur og `arah, `arom (adj.) og `erwah (substantiv); i Det Nye Testamente er adjektivet gumnos, substantivet gumnotes, med verbet gumneteuo, i 1 Kor 4,11. I 2 Mos 32,25; 2 Krøn 28,19 tilføjer King James Version para`, "bryde løs", "kaste al tilbageholdenhed bort". Både de græske og hebraiske former betyder "uden tøj", men på begge sprog bruges de ofte i betydningen "let påklædt" eller ganske enkelt "uden yderklædning". Sådan er betydningen sandsynligvis i Joh 21,7--Peter bar kun chiton (se DRESS); og således måske i Mark 14,51; Mark 14,52 og Mika 1,8. I Es 20,2-4 er betydningen dog bogstavelig (om de "tre år" i Es 20,3 se kommentarerne). Sådan også i 1 Mos 2,25; 1 Mos 3,7, hvor syndens handling straks følges af skamfølelsen (se Delitzsch, Biblical Psychology, og Gunkel, på stedet). En meget almindelig brug af "nøgen" er også "uden passende tøj" (Job 22,6; 1 Kor 4,11 osv.), hvoraf naturligvis udtrykket "klæde den nøgne" kommer. "Nøgenhed" bruges desuden som en eufemisme i 1 Sam 20,30. En lidt anderledes eufemistisk brug er den i 3 Mos 18,19, som i Ez 16,36; Ez 16,37 spilles ud mod den bogstavelige betydning (sammenlign Ez 22,10; Ez 23,18; Ez 23,29). Pointen i 1 Mos 9,22; 1 Mos 9,23 er lidt vanskelig at få fat på, men tilsyneladende er der her igen tale om en eufemisme--denne gang for en særlig frygtelig handling (se kommentarerne og sammenlign Hab 2,15). Muligvis skyldes nogle af disse eufemismer massoreterne (se TEXT OF THE OLD TESTAMENT). Jøderne modsatte sig kraftigt blotning af kroppen (selv idrætsudøvere insisterede på et lændeklæde (sammenlign 2 Makk 4,12.13)), og tvungen nøgenhed var den yderste skam og ydmygelse (Es 20,2-4; Klag 1,8; Hos 2,3; Nah 3,5 osv.). Forholdet mellem denne holdning og Israels høje seksualmoral behøver ingen forklaring.

Buroton Scott Easton