Fedt
På engelsk: Fat
(Heb. heleb) betegner den rigeste del af dyret, eller det fedeste af hjorden, i beretningen om Abels offer (1 Mos 4,4). Det betegner undertiden det bedste af en hvilken som helst afgrøde eller frembringelse (1 Mos 45,18; 4 Mos 18,12; Sl 81,16; 147,47). Fedtet fra ofre skulle brændes (3 Mos 3,9-11; 4,8; 7,3; 8,25; 4 Mos 18,17. Jf. 2 Mos 29,13-22; 3 Mos 3,3-5).
Det bruges billedligt om en sløv, dum sindstilstand (Sl 17,10).
I Joel 2,24 svarer ordet til “kar”, et behold. Det hebraiske ord, der her gengives sådan, gengives andre steder som “vin-kar” og “presse-kar” (Hag 2,16; Es 63,2).
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).