Ørken

Hebr. midhbar, der ikke betegner en gold ørken, men et område eller en egn, der egner sig til græsning for får og kvæg (Sl 65,12; Es 42,11; Jer 23,10; Joel 1,19; 2,22); et udyrket sted. Ordet bruges om Be'ershebas ørken (1 Mos 21,14) ved Israels lands sydlige grænse; Det Røde Havs ørken (2 Mos 13,18); Shurs ørken (15,22), en del af Sinaihalvøen; Sins ørken (17,1), Sinai (3 Mos 7,38), Moab (5 Mos 2,8), Juda (Dom 1,16), Zif, Maon, En-Gedi (1 Sam 23,14, 24; 24,1), Jeruel og Tekoa (2 Krøn 20,16, 20), Kadesh (Sl 29,8).

“Havets ørken” (Es 21,1). Principal Douglas siger med henvisning til dette udtryk: “Et gådefuldt navn, som må være tænkt som en beskrivelse af Babylon (se især vers 9), måske fordi det blev tugtens sted for Guds folk, ligesom Det Røde Havs ørken havde været det (jf. Ez 20,35). Ellers står det i kontrast til den symbolske titel i Es 22,1. Jerusalem er ‘synets dal’, rig på åndelig opdyrkning; mens Babylon, det rivaliserende indflydelsescentrum, er åndeligt goldt og uroligt som havet (jf. 57,20).” A Short Analysis of the O.T.

Jeshimon, en øde ørkenstrækning (5 Mos 32,10; Sl 68,7).

‘Arabah, navnet på dalen fra Det Døde Hav til den østlige gren af Det Røde Hav. I 5 Mos 1,1; 2,8 gengives det med “slette” (RV: “Arabah”).

Tziyyah, et “tørt sted” (Sl 78,17; 105,41).

Tohu, et “øde” sted, et sted, der er “tomt” eller “ubeboet” (5 Mos 32,10; Job 12,24; jf. 1 Mos 1,2, “uden form”). Ørkenområdet på Sinaihalvøen, som hebræerne vandrede igennem i fyrre år, kaldes almindeligvis “vandringernes ørken”. Hele dette område har form som en trekant med grundlinjen mod nord og spidsen mod syd. Dets udstrækning fra nord til syd er omkring 250 miles (ca. 400 km), og på det bredeste sted er det omkring 150 miles (ca. 240 km) bredt. I hele dette store område på omkring 1.500 kvadratmiles (ca. 3.900 km²) findes der ikke en eneste flod. Den nordlige del af denne trekantede halvø er egentlig “vandringernes ørken” (et-Tih). Den vestlige del kaldes “Shurs ørken” (2 Mos 15,22), og den østlige “Parans ørken”.

“Judæas ørken” (Matt 3,1) er et vildt, goldt område, der ligger mellem Det Døde Hav og Hebronbjergene. Det er det “Jeshimon”, der omtales i 1 Sam 23,19.