Patmos

pat'-mos (Patomos; italiensk: San Giovanni di Patino): En tyrkisk ø i øgruppen Sporaderne, sydvest for Samos, nævnt én gang i Bibelen, Åb 1,9: "Jeg, Johannes .... var på den ø, som kaldes Patmos, for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld" (dia ton logon tou theou kai ten marturian Iesou). Øen er 10 miles lang og omkring 6 miles bred langs nordkysten. Den er for størstedelen klippefuld. Det højeste punkt er Eliasbjerget, som når en højde på over 800 fod. Som i Grækenland og på det nærliggende fastland i Lilleasien er landet træløst. Nær byen Patmos er der en god havn. Et berømt kloster, Christodulos, blev grundlagt på øen i 1088. Nær dette ligger en blomstrende skole, som besøges af studerende fra alle dele af øhavet. Øens befolkning tæller 3.000, næsten udelukkende grækere. Den gamle hovedstad lå på en landtange mellem vigene La Scala og Merika. Mange ruiner kan stadig ses. De vældige mure af kyklopisk murværk, der ligner dem ved Tiryns, vidner om deres høje alder. I romersk tid var Patmos et af de mange steder, hvortil Rom forviste sine landflygtige. I 95 e.Kr., ifølge en tradition bevaret af Irenæus, Eusebius, Hieronymus og andre, blev Johannes forvist hertil – i det 14. år af Domitians regering – hvorfra han vendte tilbage til Efesos under Nerva (96 e.Kr.). Den hule, hvori han siges at have set sine syner, bliver stadig udpeget for den rejsende. Kun en lille del er tilbage af det engang værdifulde bibliotek i Christodulos-klosteret. For netop 100 år siden (1814) købte hr. E.D. Clark her det håndskrift af Platon, som nu findes i Bodleian Library, den berømte Clarkianus, et pergament skrevet i året 895 og anerkendt som det bedste af alle for det 1. af de 2 bind, hvori Platons værker for bekvemmelighedens skyld blev opdelt. Patmos nævnes af Thukydid (iii.33), af Plinius (NH, iv.23) og af Strabon (x.5).

Se også JOHANNES, APOSTLEN; JOHANNES' ÅBENBARING.

LITTERATUR.

Tozer, The Islands of the Aegean (1890), 178-95; Walpole, Turkey (London, 1820), II, 43; E.D. Clark, Travels (London, 1818), VI, 2; Ross, Reisen (Stuttgart, 1840), II; Guerin, Description de l'Ile de Patmos (Paris, 1856).

J. E. Harry