Patara

pat'-a-ra (ta Patara): En kystby i det gamle Lykien, hvorfra Paulus ifølge ApG 21,1 tog et skib til Fønikien. På grund af dens fremragende havn lagde mange af kystens handelsskibe til i Patara, som derfor blev en vigtig og velstående indgangshavn for byerne i det indre. Allerede i 440 f.Kr. blev der slået selvstændige mønter dér; i løbet af det 4. og 3. århundrede blev møntprægningen afbrudt, men den blev genoptaget i 168 f.Kr., da Patara sluttede sig til det lykiske forbund. Ptolemaios Filadelfos udvidede byen og ændrede dens navn til Arsinoe til ære for sin hustru. Byen var berømt ikke blot som handelscentrum, men især for sit berømte Apollon-orakel, som efter sigende kun talte i årets seks vintermåneder. Blandt ruinerne kan man stadig se en dyb grube med cirkelformede trin, der fører ned til et sæde i bunden; man antager, at gruben er oraklets sted. I den tidlige kristendoms historie spillede Patara kun en lille rolle, men den var hjemsted for en biskop og fødested for Nikolaus, sømændenes skytshelgen i Østen. Skønt han blev født i Patara, var Nikolaus biskop og helgen i Myra, en nærliggende lykisk by, og dér siges han at være blevet begravet. Gelemish er ruinens moderne navn. Murene fra den gamle by kan stadig følges, og fundamenterne af templet og borgen og andre offentlige bygninger er synlige. Den mest imponerende af ruinerne er en triumfbue med indskriften: “Patara, den lykiske nations metropol.” Uden for bymurene kan man se mange sarkofager, men havnen, som for længe siden blev tilstoppet af sand, er blevet forvandlet til en ubrugelig sump. en anden ved bordbønnen, hvortil der desuden er føjet to andre bægre, de 4 ifølge Mishna (Pecachim x.1) som symboliserer de 4 ord, der bruges i 2 Mos 6,6; 2 Mos 6,7 om Israels udfrielse fra Egypten. I stedet for at spise i hast, som ved den egyptiske påske, er det skik at ligge til bords eller læne sig tilbage ved dette måltid som tegn på Israels frihed.

Se også Myra.

E. J. Banks