Særlig ejendom

pe-kul'-yar: Det latinske peculium betyder "privat ejendom", sådan at "peculiar" egentlig er lig med "hørende til den enkelte". I moderne engelsk er ordet som regel degenereret til en halvdagligdags form for "usædvanlig", men i bibelsk engelsk er det et fuldt værdigt udtryk for "især ens egen"; sammenlign kongens "særlige skat" i Præd 2,8 (King James Version). Derfor betyder "peculiar people" (King James Version 5 Mos 14,2 osv.) et folk, der i særlig grad er Guds ejendom og særligt værdsat af ham. Ordet i Det Gamle Testamente (King James Version 2 Mos 19,5; 5 Mos 14,2; 5 Mos 26,18; Sl 135,4; Præd 2,8) gengiver altid ceghullah, "ejendom", et dunkelt ord, som Septuaginta som regel gengav med det ligeledes dunkle periousios (tilsyneladende med betydningen "overflodig"), som igen citeres i Tit 2,14. I Mal 3,17 har Septuaginta imidlertid peripoiesis, citeret i 1 Pet 2,9. English Revised Version erstattede i Det Nye Testamente ordet med "own possession" de to steder, det forekommer, men i Det Gamle Testamente beholdt den "peculiar" og udvidede endda brugen af det (5 Mos 7,6; Mal 3,17) til at dække enhver forekomst af ceghullah undtagen i 1 Krøn 29,3 ("treasure"). American Standard Revised Version har derimod helt droppet "peculiar" og bruger "treasure" i 1 Krøn 29,3; Præd 2,8, og "own possession" andre steder. King James Version har også "peculiar commandments" (idios, "særlig", Revised Version (British and American) "several") i Salomos Visdom 19,6, og Revised Version (British and American) har "peculiar", hvor King James Version har "special" i Salomos Visdom 3,14 for eklekte, "udvalgt".

Burton Scott Easton