Sæbe

(Jer 2,22; Mal 3,2; heb. borith), egentlig en vegetabilsk alkali, udvundet af asken fra visse planter, især salsola kali (salturt), som findes i mængde ved Det Døde Havs og Middelhavets kyster. Det ser ikke ud til, at hebræerne kendte det, man nu kalder “sæbe”, som er en forbindelse af alkaliske karbonater med olieholdigt stof. Ordet “purely” i Es 1,25 (RV, “throughly;” randnote, “som med lud”) er bogstaveligt “som med bor.” Dette ord betyder “klarhed” og derfor også det, der gør klart eller rent, alkali. “De gamle brugte alkali blandet med olie i stedet for sæbe (Job 9,30), og også ved smeltning af metaller for at få dem til at smelte og flyde lettere og renere” (Gesenius).