Sø

lak (limne): Ordet bruges (Luk 5,1; Luk 5,2; Luk 8,22; Luk 8,23; Luk 8,33) om Gennesaret Sø eller Galilæas Sø og (Åb 19,20; Åb 20,10; Åb 20,14; Åb 20,15; Åb 21,8) om "søen med ild og svovl." Søer er ikke talrige i Syrien og Israels land. Det Døde Hav, som kunne kaldes en sø, kaldes de fleste steder i de engelske bibelversioner Salthavet. Det kaldes af araberne Bachr Lut, Lots hav. Det er et spørgsmål, om Meroms vande (Jos 11,5; Jos 11,7) kan identificeres med Chuleh, en sumpet sø i den øvre Jordans løb, nord for Galilæas Sø. Øst for Damaskus, på ørkenens rand, findes der saltholdige søer, hvor vandet fra Damaskus' floder (se 2 Kong 5,12) samles og fordamper. I Libanon vest for Ba`albek ligger den lille sø Yammuneh, som får vand fra rigelige kilder, men hvis vand forsvinder i den sidste del af sommeren, idet det ledes bort gennem underjordiske kanaler. Søen ved Kums ved Orontes er kunstig, skønt gammel. Ved den nedre Orontes ligger Antiokias Sø.

Alfred Ely Day