Søjle

pil'-ar (matstsebhah, `ammudh; stulos): I ganske mange tilfælde erstatter Revised Version (British and American) King James Versions "images" med "pillars" (matstsebhoth, 2 Mos 34,13; 5 Mos 7,5; 1 Kong 14,23, osv.). I 1 Mos 19,26, hvor "saltstøtte" forekommer, er ordet netsibh; i 1 Sam 2,8 er det matsuq; mens Revised Version i randnoten ved de fleste andre enkeltstående forekomster giver alternative gengivelser, som i Dom 9,6 (mutstsabh), Revised Version, randnote: "garnison"; i 1 Kong 10,12 (mic`adh), Revised Version, randnote: "`et rækværk,' hebraisk `en støtte'"; i 2 Kong 18,16 ('omenoth), Revised Version, randnote: "dørstolper." Matstsebhoth var (1) mindesøjler, som Jakobs "søjler" ved Betel (1 Mos 28,18; 1 Mos 28,22; jf. 1 Mos 31,13; 1 Mos 35,14), ved pagten med Laban (1 Mos 31,45), ved Rakels grav (1 Mos 35,20); Absaloms søjle (2 Sam 18,18). Sådanne søjler var legitime (teorien om en fetichistisk karakter er ikke begrundet); det forudsiges i Es 19,19, at en sådan søjle skulle rejses for Jahve ved Egyptens grænse. (2) Afgudiske søjler i kana'anæisk og anden hedensk dyrkelse. Disse skulle hensynsløst brydes ned (King James Version: "images", se ovenfor; 2 Mos 23,24; 2 Mos 34,13; 5 Mos 7,5, osv.; jf. 3 Mos 26,1). Se IMAGES. Det andet ord, `ammudh, bruges om sky- og ildsøjlen (se nedenfor); om søjlerne i tabernaklet og templet (se under ordet); om de to søjler JACHIN AND BOAZ (se disse); poetisk om himlens og jordens "søjler" (Job 9,6; Job 26,11; Sl 75,3; Sl 99,7), osv. I de få tilfælde, hvor ordet forekommer i Det Nye Testamente, bruges det billedligt. Jakob, Kefas og Johannes blev regnet for at være kirkens "søjler" i Jerusalem (Gal 2,9); kirken er "sandhedens søjle og grundvold" (1 Tim 3,15); den, der sejrer, gøres til "en søjle" i Guds tempel (Åb 3,12); en stærk engel havde fødder "som ildsøjler" (Åb 10,1).

Sky- og ildsøjlen:

Den synlige åbenbaring af det guddommelige nærvær under Israels vandringer på udvandringens tid. Jahve, fortælles det, gik foran folket "om dagen i en skysøjle for at lede dem på vejen og om natten i en ildsøjle for at give dem lys ..... Skysøjlen om dagen og ildsøjlen om natten veg ikke bort fra folkets ansigt" (2 Mos 13,21; 2 Mos 13,22; jf. 2 Mos 14,19; 2 Mos 14,24; 4 Mos 14,14). Når menigheden var i ro, blev skyen over tabernaklet (2 Mos 40,36; 4 Mos 9,17; 4 Mos 14,14). Når Jahve ønskede at meddele sin vilje til Moses, steg søjlen ned til indgangen til Åbenbaringsteltet (2 Mos 33,9-11; 4 Mos 12,5; 5 Mos 31,15). Disse beskrivelser skal ikke forklares rationalistisk; det, der skildres, er en virkelig teofani. Kritikken har søgt at påvise uoverensstemmelser mellem hentydningerne til skyen i JE- og P-delene af beretningen, men disse kan ikke godtgøres uden at presse teksten; f.eks. er det ikke tilfældet, at JE alene fremstiller Jahve som den, der taler med Moses i skyen ved tabernaklets indgang. Den samme fremstilling findes i 2 Mos 29,42; 2 Mos 29,43, som tilskrives Pillar. En skarpsindig drøftelse af de påståede uoverensstemmelser kan ses hos H.M. Wiener, Essays in Pentateuchal Criticism, 82 ff.

James Orr