Seraja
På engelsk: Seraiah
Jehovas soldat.
Joabs far (1 Krøn 4,13, 14).
Jehus bedstefar (1 Krøn 4,35).
En af Davids skrivere eller sekretærer (2 Sam 8,17).
En netofatit (Jer 40,8), en ypperstepræst på Sidkijas tid. Han blev ført som fange af Nebukadnezar til Babylon og dér henrettet (2 Kong 25,18, 23).
Fader til den skriftlærde Ezra (7,1).
En leder i templet (Neh 11,11).
Nerijas søn. Da Sidkija rejste til Babylon for at vise Nebukadnezar sin hyldest, havde Seraja ansvaret for de kongelige gaver, der skulle overrækkes ved den lejlighed. Jeremias benyttede lejligheden og sendte med Seraja et opmuntrende ord til de landflygtige i Babylon og en bekendtgørelse af den dom, der ventede den skyldige by. Rullen med dette budskab (Jer 50,1-8) skulle Seraja læse for de landflygtige, og derefter, efter at have bundet en sten til den, skulle han kaste den i Eufrat, mens han, idet den sank, fremsagde den bøn, der er nedskrevet i Jer 51,59-64. Babylon var på dette tidspunkt på højdepunktet af sin herlighed, det største og mægtigste monarki i verden. Knap halvfjerds år gik, før profetens ord alle blev opfyldt. Jer 51,59 gengives i Revised Version: “Nu var Seraja overkammerherre”, i stedet for “var en stille fyrste”, som i Authorized Version.
Se også
Person Seraiah Person Seraiah Person Seraiah Person Seraiah Person Seraiah
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst. Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).