Sinims land

si'-nim, sin'-im ('erets cinim; ge Person): Navnet forekommer i Esajas' profeti om folkets tilbagevenden fra fjerne lande: "Se, disse skal komme langvejsfra; og se, disse fra nord og fra vest; og disse fra Sinims land" (Es 49,12). Landet er tydeligvis langt borte, og det må søges enten i syd eller i øst. Septuaginta peger på et østligt land. Mange forskere har foretrukket identifikationen med Kina, det klassiske Sinae. Det virker usandsynligt, at jøder allerede havde fundet vej til Kina; men fra meget tidlige tider var der etableret handelsforbindelser med Fjernøsten ad vejen gennem Arabien og Den Persiske Bugt; og navnet kan være blevet brugt af profeten blot som noget, der antyder den yderste fjernhed. Imod denne opfattelse står Dillmann (Commentary on Isaiah), Duhm, Cheyne og andre. Nogle har foreslået steder i syd: f.eks. Sin (Pelusium, Ez 30,15) og Syene (Cheyne, Introduction to Isa, 275). Men disse synes at ligge for nær. I overensstemmelse med sin rekonstruktion af den bibelske historie konkluderer Cheyne til sidst, at henvisningen her gælder tilbagevenden fra et fangenskab i Nordarabien (EB, under ordet). Selv om ingen sikker afgørelse er mulig, peger sandsynligheden mod øst, og Kina kan ikke helt udelukkes. Se artiklen "China," Encyclopedia Brittanica (11. udgave), 188b.

W. Ewing