Strå; stubbe

stro, stub'-'-l: De beslægtede ord til hebraisk tebhen, "strå", og qash, "stubbe", er bevaret i de moderne arabiske udtryk tibn og qashsh. Tibn betegner det strå, som er blevet skåret i korte stykker og mere eller mindre splittet ved tærskningen. Det bruges almindeligt overalt i Østen som groft foder eller stråfoder til husdyr, der er planteædere (sammenlign 1 Mos 24,25; 1 Mos 24,32; Dom 19,19; 1 Kong 4,28; Es 11,7; Es 65,25). Hø og lignende tørrede afgrøder er praktisk talt ukendte. Byg, ærter og andet korn blandes med tibn, når det gives til dyr. Dyrene vil ofte afvise tibn, medmindre der er korn i det. De roder ofte med mulen i tibn, indtil kornet falder til bunds, så de kan spise det uden strået. Strå, der bliver tilbage i krybben, kastes ud i båsen for at indgå i strøelsen (sammenlign Es 25,10).

Tibn blandes med ler til at pudse vægge eller til at lave soltørrede mursten. Det blandes også med kalk og sand til pudsning. Israels børn fik deres arbejde med at lave mursten gjort mere byrdefuldt ved, at de blev pålagt at samle stubbe og forberede dem ved at hakke dem i stykker, i stedet for at få det allerede forberedte strå fra tærskepladserne (2 Mos 5,7).

Qashsh (bogstaveligt "udtørret") betegner de strå, der bliver stående på hvedemarkerne, eller enhver form for udtørrede strå eller stængler, som samles til brændsel. Kameler og andre hjorde supplerer undertiden deres almindelige måltider ved at græsse på stubmarken; ellers har den ingen anvendelse. I Bibelen bruges stubbe som billede på værdiløst, letantændeligt materiale (2 Mos 15,7; Job 13,25; Job 41,28; Job 41,29; Sl 83,13; Es 5,24 osv.; 1 Kor 3,12, kalame).

mathben oversættes med "strå" i Es 25,10.

James A. Patch