Tryfon

tri'-fon (Truphon): Tilnavnet for Diodotus, en tronraner på den syriske trone. Han var født i Apamea og havde været i Alexander Balas' tjeneste. Ved Balas' død (145 f.Kr.) udnyttede Tryfon klagerne over utilfredshed blandt Demetrius II's (Nicator) tropper og opstillede Balas' yngre søn, Antiochus VI, som tronkandidat imod Demetrius (1 Makk 11,39). Jøderne under Jonatan kom Demetrius til hjælp i hans vanskeligheder med sine oprørske undersåtter. Men da Demetrius var blevet stadfæstet på sin trone, gjorde han snart klart, at han ikke havde til hensigt at opfylde sine løfter til sine jødiske allierede (1 Makk 11,53). Derfor sluttede Jonatan og Simon sig til Tryfon og Antiochus VI og sikrede mange fordele for deres land (1 Makk 11,54 ff). Jonatan tilføjede Demetrius' styrker et alvorligt nederlag. De jødiske lederes fremgange vakte Tryfons jalousi og mistanke, og han besluttede at forpurre Jonatans videre planer og fjerne ham som en hindring på vejen mod selv at sikre sig kronen. Ved en snedig forræderisk handling fangede Tryfon Jonatan i Ptolemais og slagtede alle hans tilhængere (1 Makk 12,48). Simon, Jonatans bror, overtog nu ledelsen af sagerne og forpurrede Tryfons angreb på Jerusalem, hvorefter denne myrdede Jonatan ved Bascama (1 Makk 13,1 ff) i 143 f.Kr. Tryfon myrdede dernæst den unge Antiochus VI (1 Makk 13,31) og gjorde krav på Syriens trone for sig selv (143 f.Kr.) (men se kronologien som den gives i Schurer, HJP, 4. udgave, I, 172). Simon gik nu over på Demetrius' side på betingelse af, at Judæa skulle være fritaget for tribut til Syrien--et privilegium, som det snarere stod i Tryfons end i Demetrius' magt at give, og således "i det 170. år (143 f.Kr.) blev hedningernes åg taget bort fra Israel" (1 Makk 13,41). I 138 f.Kr. blev Demetrius taget til fange af Mithridates I (Arsaces), konge af Parthien (1 Makk 14,2). Hans bror, Antiochus VII (Sidetes), fortsatte kampen mod Tryfon, først med Simons hjælp, men forkastede den senere. Tryfon blev tvunget til at flygte for Sidetes til Dor (1 Makk 15,11), hvor Antiochus afviste Simons hjælp (1 Makk 15,26). Dernæst undslap han til Ptolemais, så til Orthosia og til sidst til sin fødeby Apamea, hvor han blev drevet til selvmord (Josephus, Ant, XIII, vii, 2; Strabo, 668; Appian, Syriac, 68). (Den bedste fremstilling gives i Schurer, 4. udgave, I, 172 ff; sammenlign også Speaker's Commentary på det anførte sted.)

Se ANTIOCHUS; DEMETRIUS.

S. Angus