Tunge

tung: Næsten altid for enten lashon eller glossa; det sidstnævnte ord sammen med de beslægtede heteroglossos, "med fremmede tungemål" (1 Kor 14,21), glossodes, "snakkesalig," English Versions of the Bible "fuld af tunge" (Sirak 8,3; 9,18), glossotomeo, "at skære tungen ud" (2 Makk 7,4), diglossos, "tvetunget" (Sirak 5,9; 28,13). I 1 Tim 3,8 er "tvetunget" dog gengivelse af dilogos, bogstaveligt "to-ordet." Hvor "tongue" i KJV oversætter dialektos (ApG 1,19; ApG 2,8; ApG 21,40; ApG 22,2; ApG 26,14), har Revised Version (British and American) "sprog," mens Revised Version (British and American) for KJV's "på det hebraiske tungemål" i Joh 5,2; Åb 9,11; Åb 16,16 (Hebraisti) blot har "på hebraisk." Desuden bruger KJV i Det Gamle Testamente og Apokryferne "to hold one's tongue" som oversættelse af forskellige verber, der betyder "at tie"; Revised Version (British and American) skriver i Det Gamle Testamente "to hold one's peace" og i Apokryferne "to be silent," undtagen i Sirak 32,8, hvor KJV bevares (siopao).

De forskellige brugsmåder af "tunge" på engelsk er alle også mulige for lashon og glossa, hvad enten det er som det fysiske organ (2 Mos 11,7; Mark 7,33 osv.) eller i betydningen "sprog" (1 Mos 10,5; ApG 2,4 osv.) eller som beskrivelse af noget, der har form som en tunge (Es 11,15; ApG 2,3 osv.). Desuden forekommer begge ord, især lashon, i et bredere betydningsfelt, end "tunge" kan have på moderne engelsk. Således optræder tungen som det særlige taleorgan, hvor vi ville foretrække "mund" eller "læber" (2 Mos 4,10; Sl 71,24; Sl 78,36; Ordsp 16,1; Fil 2,11 osv.), og derfor bruges "tunge" billedligt om de ord, der udtales (Job 6,30; Sl 139,4; 1 Joh 3,18 osv.). Derfor kan tungen siges at have moralske egenskaber (Sl 109,2; Ordsp 15,4 osv.) eller at være "glad" (ApG 2,26); at "elske med tungen" (1 Joh 3,18) er kun at elske i ord, og at være "tvetunget" (Sirak 5,9; 28,13; 1 Tim 3,8) er at være en løgner. En videre udvidelse af denne billedlige brug har frembragt udtryk, der lyder en smule besynderlige på engelsk, selv om deres betydning er klar nok: f.eks. "De har hvæsset deres tunge som et sværd" (Sl 64,3); "Hans tunge er som en fortærende ild" (Es 30,27); "Min tunge er en hurtig skrivers pen" (Sl 45,1), og især: "Deres tunge vandrer gennem jorden" (Sl 73,9).

I Job 20,12, "Selv om ondskaben er sød i hans mund, selv om han skjuler den under sin tunge," er billedet det af et ukultiveret menneske, der ruller en udsøgt bid rundt i munden for at trække den størst mulige smag ud af den. I Sl 10,7; Sl 66,17 (Revised Version randnote) betyder "under tungen" derimod "klar til at blive udtalt," mens i Højs 4,11, "Honning og mælk er under din tunge," beskrives glæden ved en kærtegn. At "dele deres tunge" (Sl 55,9) er at hjemsøge overtrædere med Babels straf.

Se TONGUES, CONFUSION OF.

Burton Scott Easton