Tummim

Fuldkommenhed (LXX, “sandhed;” Vulg., “veritas”), 2 Mos 28,30; 5 Mos 33,8; Dom 1,1; 20,18; 1 Sam 14,3, 18; 23,9; 2 Sam 21,1. Hvad “Urim og Tummim” var, kan ikke afgøres med nogen sikkerhed. Alt, hvad vi med sikkerhed ved, er, at de var et bestemt, gudgivet middel, hvorved Gud gennem ypperstepræsten meddelte Israel vejledning og råd, når dette var nødvendigt. Den måde, hvorpå dette skete, kan kun være genstand for ren gætning. De var tilsyneladende materielle genstande, helt adskilt fra brystskjoldet, men noget, der blev føjet til det, efter at alle stenene var sat i det, noget ud over brystskjoldet og dets ædelsten. De kan have været, som nogle antager, to små billeder ligesom terafim (jf. Dom 17,5; 18,14, 17, 20; Hos 3,4), som blev opbevaret i brystskjoldets pose, og ved hjælp af hvilke ypperstepræsten på en eller anden ukendt måde kunne fremsætte sin guddommeligt meddelte afgørelse, når han blev rådspurgt. De gik sandsynligvis tabt ved Nebukadnesars ødelæggelse af templet. De blev aldrig set efter tilbagekomsten fra fangenskabet.