Trøst; munterhed

cher, cher'-fool-nes: Det engelske ord "cheer" betød:

(1) oprindeligt ansigt, åsyn (græsk kara, "hoved", gennem gammelfransk chere, "ansigt"),

(2) dernæst udtrykket i ansigtet, især

(3) udtrykket for godt humør, og til sidst

(4) godt humør, uden nogen henvisning til ansigtsudtrykket.

Navneordet "cheer" i de engelske bibeloversættelser findes kun sammen med adjektivet "good" (undtagen 1 Esdras 9,54, "stor glæde"), idet ordet endnu ikke helt havde mistet sin tidligere neutrale karakter (ethvert ansigtsudtryk, hvad enten det var glædeligt eller andet). I Det Gamle Testamente oversættes Tobh med "cheer", "lad dit hjerte glæde dig" (se god); sameach, "at glæde sig", oversættes sådan i 5 Mos 24,5, "skal glæde sin hustru" (KJV "opmuntre sin hustru"), og Dom 9,13, "vin, som glæder Gud ('elohim) og mennesker." Udtrykket "ved godt mod" forekommer i Det Gamle Testamente i Job 9,27 (KJV "trøst"); i apokryferne, 1 Esdras 9,54; Salomos Visdom 18,6; Baruk 4,5.30; Sirak 18,32 KJV (RV (britisk og amerikansk) "luksus"); i Det Nye Testamente for græsk euthumeo, euthumos, i ApG 27,22; ApG 27,25; ApG 27,36, og for tharseo i Matt 9,2; Matt 9,22. (KJV "trøst"); Matt 14,27; Mark 6,50; Mark 10,49 (RV; "trøst" i KJV); Joh 16,33; ApG 23,11. "Cheer" som transitivt verbum forekommer i Præd 11,9; 5 Mos 24,5; Dom 9,13.

Cheerful forekommer i Ordsp 15,13; Ordsp 15,15 (KJV "glad"); Zak 8,19; Zak 9,17 KJV; Sirak 30,25; 2 Kor 9,7.

Cheerfully, ApG 24,10.

Cheerfulness, Rom 12,8.

D. Miall Edwards