Trøstende

kum'-fer-ta-bli (`al lebh, "til hjertet"): "At tale til hjertet", dvs. at tale venligt, at trøste, at give trøst, er det almindelige hebraiske udtryk for at bejle: f.eks. talte Boaz "til hjertet" på Rut (Ruth 2,13 randnote; KJV "venligt", RV "venligt"). Skønheden i det hebraiske udtryk illustreres i 1 Mos 50,21, hvor Josef "talte venligt" til sine brødre og vandt dem fra frygt til tillid. Gengivet med "comfortably" i fem passager: tre gange om menneskers tale og to gange om ømheden i Guds henvendelse til sit folk. David blev opfordret til at vinde folkets hjerter tilbage med venlige ord: "tal trøstende" (2 Sam 19,7). Hizkija trøstede på samme måde levitterne (2 Krøn 30,22) og opmuntrede sine hærførere (2 Krøn 32,6). Udtrykket har en usædvanlig rigdom af betydning i forbindelse med Guds budskab om nåde og tilgivelse til hans forløste folk. Den medlidende kærlighed, der har sonet deres synder, taler til Jerusalems hjerte ("trøstende") og siger, "at hendes skyld er tilgivet" (Es 40,2). Det samme løfte om tilgivelse gives til den angrende nation ved profeten Hoseas (Hos 2,14); "trøstende ord" (Zak 1,13), dvs. ord der giver trøst.

Dwight M. Pratt