Uzzija; (Azarja)

u-zi'-a, oo-zi'-a (`uzziyah (2 Kong 15,13; 2 Kong 15,30; Hos 1,1; Am 1,1; Zak 14,5), `uzziyahu (2 Kong 15,32; 2 Kong 15,34; Es 1,1; Es 6,1; Es 7,1; 2 Krøn 26,1; 2 Krøn 27,2); også kaldet `azaryah (2 Kong 14,21; 2 Kong 15,1; 2 Kong 15,7; 1 Krøn 3,12), 'azaryahu (2 Kong 15,6; 2 Kong 15,8); Azarias i Kongebøgerne, andre steder Ozias; navnenes betydninger ligner hinanden, idet det første betyder “min styrke er Yah”, det sidste “Yah har hjulpet.” Man har ment, at formen “Uzzija” kan være opstået ved forvanskning af den anden. Historien om regeringen gives i 2 Kong 15,1-8 og 2 Krøn 2):

1. Tronbestigelse: Uzzija eller Azarja, søn af Amasja og Judas 11. konge, kom på tronen som 16-årig. Længden af hans regering angives til 52 år. De kronologiske spørgsmål, som denne oplysning rejser, behandles nedenfor. Hans tronbestigelse kan her foreløbig dateres til 783 f.Kr. Hans far Amasja havde fundet sin død ved folkelig vold (2 Kong 14,19), men Uzzija synes at have været folkets frie og glade valg (2 Krøn 26,1).

2. Krige mod fremmede folk:

Hans fars upopularitet, som skyldtes en stor militær katastrofe, må altid have stået klart for Uzzija, og tidligt i sin regering foretog han og gennemførte med held et felttog mod sin fars fjender fra 20 år tidligere, blot udstrakte han sine operationer over et større område. Edomitterne, filistrene og araberne blev efter tur undertvunget (disse var medlemmer af et forbund, som under en tidligere regering havde gjort indfald i Jerusalem og næsten udryddet kongefamilien, 2 Krøn 21,16; 2 Krøn 22,1); havnen Elot ved spidsen af Det Røde Hav blev ført tilbage til Juda, og byen blev genopbygget (2 Kong 14,22; 2 Krøn 26,2); murene omkring visse fjendtlige byer, Gat, Jabne og Ashdod, blev jævnet med jorden, og indbyggerne i Gur-Ba'al og Maan blev underlagt ham (2 Krøn 26,6; 2 Krøn 26,7). Selv ammonitterne øst for Jordan betalte skat til Uzzija, og “hans navn nåede vidt omkring, helt til indgangen til Egypten; for han blev overmåde stærk” (2 Krøn 26,8).

3. Forsvarsværker i hjemlandet:

Uzzija vendte dernæst sin opmærksomhed mod at sikre forsvaret af sin hovedstad og sit land. Jerusalems mure blev styrket med tårne, bygget ved Hjørneporten, ved Dalporten og ved et hjørne i muren (se planen over Jerusalem i forfatterens Second Temple in Jerusalem); der blev også anlagt militærposter i Filistæa og i Negevs ørken, og disse blev forsynet med de nødvendige cisterner til opbevaring af regnvand (2 Krøn 26,6; 2 Krøn 26,10). Det lille rige havde nu fået en udstrækning og velstand, som det ikke havde kendt siden Salomos dage.

4. Uzzijas spedalskhed og tilbagetrækning:

Disse succeser kom så hurtigt, at Uzzija næppe havde passeret sit 40. år, da en stor personlig ulykke ramte ham. I den tidligere del af sin løbebane havde Uzzija nydt godt af og haft udbytte af råd fra Zakarias, en mand “som havde indsigt i Guds syn” (2 Krøn 26,5), og så længe denne gudfrygtige vejleder levede, “satte han sig for at søge Gud.” Nu gik det ham som hans bedstefar Joash, der, så længe hans redningsmand Jojada levede, handlede fortræffeligt, men da han døde, opførte sig som en utaknemmelig og dræbte hans søn (2 Kong 12,2; 2 Krøn 24,2; 2 Krøn 24,22). Således skete det nu, da Zakarias var borte, at Uzzijas hjerte blev hovmodigt, og han forbrød sig mod Jahve. I Østens store kongeriger havde kongerne haft for vane at udøve præstelige såvel som kongelige funktioner. Opløftet af sin fremgang besluttede Uzzija at udøve det, han måske anså for sit kongelige prærogativ, ved at brænde røgelse på templets gyldne alter. Ypperstepræsten Azarja kom med kraftig indsigelse sammen med 80 andre; men kongen blev kun vred og trængte frem med et røgelseskar i hånden for at ofre røgelsen. Før han imidlertid kunne sprede røgelsen på gløderne, og mens han endnu var vred, viste spedalskhedens hvide pletter sig på hans pande. Ramt i samvittigheden og drevet bort af præsterne skyndte han sig væk og var spedalsk siden da (2 Krøn 26,16-21).

Uzzijas offentlige liv var nu forbi. I sin påtvungne tilbagetrukkethed kan han stadig have beskæftiget sig med sit kvæg og sit landbrug, “for han elskede agerbrug” (2 Krøn 26,10); men hans arbejde i regeringen var slut. Både Kongebøgerne og Krønikebøgerne siger med næsten identiske ord: “Kongens søn Jotam stod over huset og dømte landets folk” (2 Kong 15,5; 2 Krøn 26,21). Arbejder af samme art som dem, Uzzija havde taget fat på, nemlig at bygge militærposter i Judas bjerge og skove, udbedre byens og templets mure osv., tilskrives Jotam (2 Krøn 27,3); sandheden er, at Jotam fortsatte og fuldførte de foretagender, hans far havde påbegyndt.

5. Regeringens kronologi:

Kronologien for Uzzijas regering frembyder særlige vanskeligheder, hvoraf nogle sandsynligvis ikke kan løses tilfredsstillende. Regner man bagud fra Samarias fald i 721 f.Kr., ville de bibelske oplysninger pege på 759 som Jotams første år. Hvis, som det nu almindeligvis indrømmes, Jotams regeringsår regnes fra begyndelsen af hans medregentskab, da hans far var blevet ramt af spedalskhed, og hvis, som synkronismerne synes at vise, Uzzija var omkring 40 år gammel på dette tidspunkt, føres vi for året for Uzzijas tronbestigelse til 783. Hans død, 52 år senere, ville falde i 731. (På den anden side ved man, at Esajas, hvis kaldelse skete i det år, Uzzija døde, Es 6,1, allerede udøvede sin tjeneste under Jotams regering, Es 1,1.) En anden tidsangivelse gives ved udsagnet om, at profeten Amos’ tidligste udsagn kom "to år før jordskælvet" (Am 1,1). Dette jordskælv, får vi at vide af Zakarias, var "i Uzzijas, Judas konges, dage" (Zak 14,5). Josefus viderebringer ligeledes en tradition om, at jordskælvet indtraf i det øjeblik, kongen trådte ind i templet (Ant., IX, x, 4). Uden tvivl var Uzzijas navn i folkets bevidsthed forbundet med dette jordskælv. Hvis Amos’ profeti blev udtalt et år eller to før Jeroboams død, og denne placeres i 759 f.Kr., kommer vi nær den dato, der allerede er angivet for Uzzijas spedalskhed (Jeroboams dato sættes lavere af andre).

I 2 Kongebog 15 henvises der til Uzzija som den, der giver tidsoplysninger for de nordlige kongers tronbestigelser (15,8, Zakarias; 15,13, Shallum; 15,17, Menahem; 15,23, Pekaja; 15,27, Peka), men det er vanskeligt at få disse synkronismer til at passe ind i nogen kronologisk ordning, hvis de tages som regeringsår. Uzzija nævnes som Jotams far i 2 Kong 15,32; 2 Kong 15,34; 2 Krøn 27,2, og som Akaz’ bedstefar i Es 7,1. Han levede, da Esajas begyndte sin tjeneste (Es 1,1; Es 6,1); da Hoseas profeterede (Hos 1,1); og han er den konge, i hvis regeringstid det førnævnte jordskælv fandt sted (Zak 14,5). Hans navn forekommer i de kongelige slægtsregistre i 1 Krøn 3,11 og Matt 1,8; Matt 1,9. På grund af at han havde været spedalsk, var hans gravsted ikke i kongernes grave, men "i Uzzas have" (2 Kong 21,26; jf. 2 Krøn 26,23). Det oplyses, at Esajas skrev en levnedsskildring af Uzzija (2 Krøn 26,22).

W. Shaw Caldecott