Voldgiftsmand
På engelsk: Daysman
Easton's Bible Dictionary
En opmand, voldgiftsmand eller dommer (Job 9,33). Dette ord er dannet af det latinske diem dicere, dvs. at fastsætte en dag til at høre en sag. En sådan person får ved gensidig enighed myndighed til at afgøre sagen og til at “lægge sin hånd”, dvs. at pålægge sin myndighed, på begge parter og håndhæve sin kendelse.
International Standard Bible Encyclopedia
daz'-man (yakhach, "at argumentere, afgøre, overbevise," den reviderede oversættelse (britisk og amerikansk) voldgiftsdommer): Brugen af dette ord synes at have været mere almindelig i det 16. århundrede end på det senere tidspunkt, da King James Version blev oversat, hvor det kun sjældent blev anvendt. Det ældste eksempel på udtrykket, som gives i Oxford English Dictionary, er Plumpton Corresp. (1489), s. 82: "Sir, the dayesmen cannot agre us." Det forekommer også i 1551-udgaven af Det Gamle Testamente i 1 Sam 2,25, hvor English Versions of the Bible gengiver "judge" med "dayes-man." Tyndales oversættelse har ved 2 Mos 21,22: "He shall paye as the dayesmen appoynte him" (EV: som "dommerne bestemmer"). Se også Edmund Spensers Faerie Queene, ii, c. 8, udgivet i 1590. Som ordet bruges i King James Version (Job 9,33), betyder det en voldgiftsmand, opmand, mægler; en, der står i en dømmende stilling mellem to parter og afgør værdien af deres argumenter eller retssag. "Der er heller ingen voldgiftsmand (den reviderede oversættelse (britisk og amerikansk): "opmand") mellem os, som kunne lægge sin hånd på os begge" (jf. 1 Mos 31,37). Det var østlig skik, at en dommer lagde sine hænder på hovederne af de to parter i en uenighed og derved understregede sin dømmende funktion og sit ønske om at afsige en upartisk kendelse. Job kunne måske betragte en menneskelig dommer som i stand til at fungere som opmand i forhold til hans egne krav, men intet menneske var værdigt til at sætte spørgsmålstegn ved Jahves hensigter eller, billedligt talt, at "lægge sine hænder på" ham.
I Det Nye Testamente (1 Kor 4,3, anthropine, hemera) er "menneskers dom" bogstaveligt "menneskers dag," i betydningen en dag fastsat til behandlingen af en sag. Både Tyndale og Coverdale oversætter sådan. Se også 1 Tim 2,5, hvor Frelseren kaldes den "ene mellemmand .... mellem Gud og mennesker." Her forstås ordet som en, der fører en sag, en talsmand foran en opmand, snarere end som selve dommeren (se Job 19,25-27).
Arthur Walwyn Evans
International Standard Bible Encyclopedia
Voldgiftsmand (Umpire)
um'-pir.
Se DAYSMAN.
Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).