Vismændene

ma'-ji, (Magoi (Matt 2,1; Matt 2,7; Matt 2,16, "vise mænd", RV (britisk og amerikansk) og KJV, "magi" i RV's randnote)):

1. Oprindeligt en medisk stamme:

Var oprindeligt en medisk stamme (Herodot i.101); og i Dareios' indskrifter betyder Magush kun et medlem af denne stamme. Det var en af dem, Bardiya, som udgav sig for at være Smerdis og rejste oprøret mod Kambyses. Rabh Magh i Jer 39,3 betyder ikke "overmager", men er på assyrisk Rab mugi (tilsyneladende "befalingsmand"; sammenlign tab mugi sa narkabti, "befalingsmand over stridsvogne"), uden forbindelse med "magus" (medmindre måske magere blev brugt som vognkørere, idet Medien var berømt for sine nisæiske heste). At magerne blev udstyret med præstelige funktioner, muligvis under Kyros (Xen. Cyrop. viii), men sandsynligvis langt senere, skyldtes måske det forhold, at Zoroaster (Zarathustra) efter sigende tilhørte denne stamme. De vogtede den hellige ild, fremsagde hymner ved daggry og bragte ofre af haoma-saft osv. Herodot i.132) siger, at de også begravede de døde (måske menes midlertidig begravelse som i Vendidad, Farg. viii). De fik tildelt omfattende godser i Medien til deres underhold, og athravans og andre præster, som nævnes i Avesta, kan have været blandt dem, skønt ordet "magus" kun forekommer én gang i bogen (i sammensætningen Moghu-thbish, "mager-hader", Yasna, lxv.7, Geldners udgave). Magerne havde allerede på Herodots tid fået ry for "magiske" ting (sammenlign ApG 13,6; ApG 13,8). De studerede også astrologi og astronomi (rationes mundani motus et siderum (Amm. Marc., xxiii.6, 32)), delvis lært fra Babylon.

2. Vismændene i Betlehem:

Disse sidstnævnte studier forklarer, hvorfor en stjerne blev brugt til at lede dem til Kristus i Betlehem, da vor Herre var mindre end to år gammel (Matt 2,16). Ingen pålidelig tradition handler om det land, hvorfra netop disse magere kom. Justin Martyr, Tertullian og Epifanios mente, at de kom fra Arabien, idet de byggede deres opfattelse på, at "guld, røgelse og myrra" fandtes i rigt mål i Yemen. Men teksten siger, at de ikke kom fra syd, men fra øst. Origenes mente, at de kom fra Kaldæa, hvilket er muligt. Men Clemens af Alexandria, Diodor af Tarsus, Chrysostomos, Kyrillos af Alexandria, Juvencus, Prudentius og andre har sandsynligvis ret i at lade dem komme fra Persien. Sargons bosættelse af israelitter i Medien (ca. 730-728 f.Kr. (2 Kong 17,6)) forklarer det store hebraiske element i den tænkning, som Darmesteter genkender i Avesta (SBE, IV, Intro, kapitel vi). Mediske astronomer ville således kende Bileams profeti om stjernen fra Jakob (4 Mos 24,17). At jøderne ventede en stjerne som tegn på Messias' fødsel, fremgår klart af traktaten Zohar i Gemaraen og også af titlen "Stjernens søn" (Bar Kokhebha), som blev givet til en falsk Messias

(130-35 e.Kr.). Tacitus (Hist. v.13) og Suetonius (Vesp. iv) fortæller os, hvor udbredt forventningen i Østen var på tiden for Kristi komme: at "på den tid ville mænd, som udgik fra Judæa, gøre sig til herrer over tingene" (sammenlign Vergil, Ecl. iv). Alt dette ville naturligt forberede magerne til at følge stjernen, da den viste sig.

Se også ASTROLOGY; ASTRONOMY; DIVINATION; MAGIC; WISE MEN; ZOROASTRIANISM.

LITTERATUR.

Herodot; Xenofon; Amm. Marcellinus; Strabon; Spiegel, Altpersische Keilinschriften; Geldner, Avesta; Muss-Arnolt, Assyrian Dict.; BDB; RE.

W. St. Clair Tisdall