Antagelse

ak-sep'-tans: En gengivelse af det hebraiske retson, "behag," som kun findes i Es 60,7. Det skildrer Guds behag i sit forløste folk i den messianske tidsalder, når deres gaver, i glad og rigelig overflod, "skal stige op med antagelse på mit alter." Sammen med "antaget" og andre beslægtede ord antyder det forløsende nåde som grundlaget for guddommelig gunst. Det er det "levende, hellige offer," der er "antageligt for Gud" (Rom 12,1; sammenlign Tit 3,4-6).