Ansigt

koun'-te-nans:

(1) Substantivet (se også under ordet ansigt) er oversættelsen af en række hebraiske og græske udtryk; panim; prosopon er de hyppigste. Foruden disse findes mar'eh, »udseende«, »form«, »skønhed«, »ansigt«, `ayin, »øjet«, to'ar, »udseende«, »skikkelse« osv., samt aramaisk ziw. For orientaleren afspejler ansigtet, endnu mere end for os, hjertets karakter og følelser. Ansigtet (mar'eh) er »smukt« (1 Sam 17,42; 2 Sam 14,27; Dan 1,15); i 1 Sam 16,12, bogstaveligt »smuk af øjne«; »yndigt« (Højs 2,14); »smukt« (~to'ar, 1 Sam 25,3); »muntert« (panim, Ordsp 15,13); »vredt« (Ordsp 15,23); »vildt« (Dan 8,23); »foruroliget« (Ez 27,35); »trist« (1 Sam 1,18; Neh 2,2; Neh 2,3; Præd 7,3). Ansigtet bliver »skærpet«, dvs. gjort skarpt (Ordsp 27,17); det »falder«, dvs. ser modløst, skuffet ud (1 Mos 4,5; 1 Mos 4,6); det er »nedslået« (Job 29,24); »forandret« (Job 14,20; sammenlign »forvandlet« til herlighed, Luk 9,29; Dan 5,6; Dan 5,9; Dan 5,10; Dan 7,28, aramaisk ziw). At rette sit ansigt fast mod en person (2 Kong 8,11) er ensbetydende med at stirre eller se ufravendt på en person. Ikke sjældent finder vi sammensatte udtryk som »ansigtets lys«, dvs. gunst (Job 29,24; Sl 4,6; Sl 44,3; Sl 89,15; Sl 90,8); »ansigtets sundhed« (Sl 41,11; Sl 43,5); »ansigtets hjælp« (Sl 42,5); »ansigtets irettesættelse« (Sl 80,16); »ansigtets stolthed« (hebraisk 'aph, bogstaveligt »hovmodig«, »høj næse«, Sl 10,4).

(2) Som verbum (hebraisk hadhar, »at vise gunst«) finder vi ordet i King James Version af 2 Mos 23,3, hvor reviserne oversætter: »Du må heller ikke begunstige (King James Version »countenance«) en fattig mand i hans sag.« Her synes meningen at være, at dommeren ikke må gøre forskel på personer. Se 3 Mos 19,15, hvor der dog bruges et andet ord. Der er derfor ikke behov for den tekstændring, som Knobel foreslog og Kautzsch accepterede, idet de ville læse gadhol, »stor«, i stedet for tekstens wedhal, »og den fattige«. Septuaginta har penes, »fattig«.

H. L. E. Luering

fas: På hebraisk oversættelse af tre udtryk:

(1) panim

(2) `ayin, bogstavelig: "øje" og

(3) 'aph, bogstavelig: "næse", "næsebor", allerede omtalt under ordet ansigtsudtryk, som se.

De første to af disse ord bruges synonymt, selv i overførte udtryk, som f.eks. i sætningen "jordens ansigt", hvor panim bruges (5 Mos 6,15 osv.) og `ayin (4 Mos 22,5 osv.). Det tredje udtryk bevarer mere klart sin oprindelige betydning. Det bruges generelt i sætninger som "at kaste sig ned på jorden", "at falde på sit ansigt", hvor næsen faktisk rørte jorden. Ofte betyder "mit ansigt", "dit ansigt" blot orientalsk omskrivning for personligt pronomen "jeg", "mig", "du", "dig". "I dit ansigt" betyder "i din nærværelse" og oversættes ofte således. Et meget stort antal idiomatiske hebraiske udtryk er kommet ind i vores sprog gennem bibeltranslationen. Vi bemærker de vigtigste af disse vendinger.

"At søge ansigtet" betyder at søge audiens hos en fyrste eller hos Gud, at søge gunst (Sl 24,6; Sl 27,8; Sl 105,4; Ordsp 7,15; Hos 5,15; jf. Pr 29,26, hvor RV oversætter "Mange søger fyrstens gunst", bogstavelig: mange søger ansigtet (hebraisk pene) på en fyrste).

Hvis Gud "skjuler sit ansigt", trækker Han sin tilstedeværelse, sin gunst tilbage (5 Mos 32,20; Job 34,29; Sl 13,1; Sl 30,7; Sl 143,7; Es 54,8; Jer 33,5; Ez 39,23; Ez 39,14; Mika 3,4). En sådan tilbagetrækning af Guds tilstedeværelse skal forstås som en følge af menneskets personlige ulydighed, ikke som Guds vrede nægtelse af sin gunst (Es 59,2). Gud bliver bedt om at "skjule sit ansigt", altså at se bort fra eller overse (Sl 51,9; jf. Sl 10,11). Dette er også tanken i bønnen: "Drev mig ikke bort fra dit ansigt" (bogstavelig: ansigt, Sl 51,11), og i løftet: "De oprigtige skal bo i dit ansigt" (bogstavelig: ansigt, Sl 140,13). Hvis det bruges om mennesker, betyder "at skjule ansigtet" ydmyghed og ære for en ophøjet tilstedeværelse (2 Mos 3,6; Es 6,2); tilsvarende "blev Elias sit ansigt i sin kappe" da Gud gik forbi (1 Kong 19,13). "Ansigtet som er dækket" er et tegn på sorg (2 Sam 19,4 = Ez 12,6; Ez 12,12); et "ansigt dækket af fedme" er synonymt med velstand og overmod (Job 15,27); at have sit ansigt dækket af en anden person er et tegn på håbløs undergang, som hvis man allerede var død. Dette gjorde man ved Haman, da der var faldet dom over ham (Est 7,8).

"At vende sit ansigt bort" er et tegn på fornærmende ligegyldighed eller foragt (2 Krøn 29,6; Ez 14,6; Sirak 4,4; jf. Jer 2,27; Jer 18,17; Jer 32,33); fra Guds side betyder et afvendt ansigt afvisning (Sl 13,1; Sl 27,9; Sl 88,14).

"At forhærde ansigtet" betyder at forhærde sig selv mod enhver form for appel (Ordsp 21,29; Es 50,7; Jer 5,3; jf. Ez 3,9).

Se også spyt.

I denne forbindelse nævner vi også vendingen "at agtes personen", bogstavelig: "at genkende ansigtet" (3 Mos 19,15, eller med lidt forskellig udtryksform 5 Mos 1,17; 5 Mos 16,19; 5 Mos 16,24; 5 Mos 16,23; 5 Mos 28,21), i betydningen uretfærdigt at favorisere en person eller at gøre ham uretfærdigt ondt. Sammenlign også det hebraiske hadhar (2 Mos 23,3 KJV), "at anerkende" (se under ordet).

De "skuebrødene" betyder bogstavelig: "brød af ansigtet", "af tilstedeværelsen", hebraisk lechem panim; græsk artoi enopioi, artoi tes protheseos.

H. L. E. Luering