Ashera

a-she'-ra, ash'-er-im ('asherah; alsos, fejloversat som "lund" i King James Version, efter Septuaginta og Vulgata):

1. Henvisninger til gudinden

2. Gudindens assyriske oprindelse

3. Hendes symbol

4. Gudindens egenskaber

Var navnet på en gudinde, hvis dyrkelse var vidt udbredt i hele Syrien og Kanaan; flertal Asherim.

1. Henvisninger til gudinden:

Hendes "billede" nævnes i Det Gamle Testamente (1 Kong 15,13; 2 Kong 21,7; 2 Krøn 15,16), ligesom hendes "profeter" (1 Kong 18,19) og de kar, der blev brugt i hendes tjeneste (2 Kong 23,4). I Assyrien forekommer navnet i de to former Asratu og Asirtu; det var til Asratu, at et monument fundet nær Diarbekir blev indviet på vegne af Khammu-rabi (Amrafel), "amoritterenes konge", og den amoritiske konge, som vi hører så meget om i Tell el-Amarna-brevene, bærer uden forskel navnet EbedAsrati og Ebed-Asirti.

2. Gudindens assyriske oprindelse:

Som så meget andet i kana'anæisk religion blev Asheras navn og dyrkelse lånt fra Assyrien. Hun var hustru til krigsguden Asir, hvis navn blev identificeret med navnet på byen Assur, med det resultat at han blev Assyriens nationale gud. Da Asirtu blot var den feminine form af Asir, "tilsynsmanden" eller "lederen", er det sandsynligt, at det oprindelig var et tilnavn til Ishtar (Astarte) fra Nineve. I vesten kom Ashera og Astarte dog til at blive skelnet fra hinanden, idet Ashera udelukkende var frugtbarhedsgudinden, mens Astarte blev til en månegudinde.

3. Hendes symbol:

På assyrisk havde asirtu, som også forekommer i formerne asratu, esreti (flertal) og asru, den yderligere betydning "helligdom". Oprindelig synes Asirtu, Asirs hustru, og asirtu, "helligdom", ikke at have haft nogen forbindelse med hinanden, men identiteten i udtalen af de to ord førte til, at de blev identificeret i betydning; og da træstammen eller stenkeglen, som symboliserede Ashera, blev betragtet som et Beth-el eller "guddommens hus", hvori gudinden var iboende, kom ordet Asirtu, Ashera, til at betegne gudindens symbol. Træstammen var ofte forsynet med grene og antog form af livets træ. Det var dog som en stamme, at det var forbudt at rejse den ved siden af "Jahves alter" (5 Mos 16,21; se Dom 6,25; Dom 6,28; Dom 6,30; 2 Kong 23,6). Derfor blev det symbol, som hans mor havde lavet for Ashera, "hugget ned" af Asa (1 Kong 15,13). Således hører vi også om Asherim eller symboler på gudinden, som blev opstillet på offerhøjene under skyggen af et grønt træ (Jer 17,2; se 2 Kong 17,10). Manasse indførte et i templet i Jerusalem (2 Kong 21,3; 2 Kong 21,7).

4. Gudindens egenskaber:

Ashera var frugtbarhedsgudinden og repræsenterede således den babyloniske Ishtar i hendes karakter af kærlighedsgudinde og ikke krigsgudinde. I en af de kileskriftstavler, som dr. Sellin fandt i Taanak, og som blev skrevet af en kana'anæisk sheik til en anden kort før israelitternes indtrængen i Israels land, henvises der til "Asheras finger", hvorfra orakler blev udledt. "Fingeren" synes at betegne gudindens symbol; i hvert fald åbenbarede den fremtiden ved hjælp af et "tegn og orakel". Denne praksis hentydes sandsynligvis til i Hos 4,12. Eksistensen af talrige symboler, i hvert af hvilke gudinden mentes at være iboende, førte til skabelsen af talrige former af gudinden selv, som efter analogi med Astarte-skikkelserne samlet blev betegnet som Asherim.

A. H. Sayce