Bekræfte; bekræftende udtryk

a-fur'-ma-tivs (diischurizomai). Verbet "bekræfte" forekommer flere steder i Det Nye Testamente i betydningen "påstå" Luk 22,59; ApG 12,15; ApG 25,19 pha-sko; Rom 3,8 phemi; 1 Tim 1,7, Tit 3,8 diabebaioomai. Hebraisk bruger ikke bekræftende partikler, men giver et positivt svar enten ved at gentage det ord, der spørges om, eller ved i svaret at erstatte anden person i spørgsmålet med første person, eller ved at bruge formuleringen: "Du har sagt det" eller "Du har sagt ret." Frelseren brugte dette idiom (su eipas), da han svarede Judas og Kajfas (Matt 26,25; Matt 26,64). En særlig elegance knytter sig undertiden til fortolkningen af Skrifterne på grund af deres brug af et bekræftende og et benægtende udtryk sammen, hvilket gør meningen mere eftertrykkelig; undertiden kommer benægtelsen først, som i Sl 118,17: "Jeg skal ikke dø, men leve"; undertiden går det bekræftende forud, som i Es 88,1: "Du skal dø og ikke leve." Joh 1,20 bliver særligt eftertrykkeligt på grund af benægtelsen, der er placeret mellem to bekræftelser: "Og han bekendte og nægtede ikke; og han bekendte: Jeg er ikke Kristus."

Frank E. Hirsch