Belshassar

Bel beskytte kongen!, den sidste af Babylons konger (Dan 5,1). Han var søn af Nabonidus med Nitocris, som var datter af Nebukadnesar og enke efter Nergal-sharezer. Mens han endnu var ung, holdt han et stort gilde for tusind af sine stormænd, og da han var blevet ophedet af vin, lod han de hellige kar hente, som hans “far” (Dan 5,2), eller bedstefar, Nebukadnesar havde ført bort fra templet i Jerusalem, og han og hans fyrster drak af dem. Midt under deres vanvittige fest så kongen en hånd, der på væggen skrev bekendtgørelsen af Guds dom, som samme nat ramte ham. På dronningens foranledning (dvs. hans mors) blev Daniel ført ind, og han tydede skriften. Den nat fik kaldæernes rige ende, og kongen blev dræbt (Dan 5,30).

At Belshassars navn manglede på monumenterne, blev længe betragtet som et argument imod Daniels Bogs ægthed. I 1854 fandt Sir Henry Rawlinson en indskrift af Nabonidus, som henviste til hans ældste søn. For ganske nylig styrtede imidlertid siden af en kløft, undermineret af kraftig regn, sammen ved Hillah, en forstad til Babylon. En række enorme, grove lertøjskrukker blev blotlagt. De var fyldt med tavler, kvitteringer og kontrakter fra et firma af babyloniske bankfolk, som viste, at Belshassar havde en husholdning med sekretærer og forvaltere. En af dem var dateret i kong Marduk-sar-uzurs tredje år. Da Marduk-sar-uzar var et andet navn for Baal, viste denne Marduk-sar-uzur sig at være Skriftens Belshassar. På en af disse kontrakttavler, dateret i juli efter nederlaget for Nabonidus’ hær, finder vi ham betale tiende for sin søster til solgudens tempel i Sippara.