Bet-Shean; Bet-Shan

beth-she'-an, beth'-shan (beth-shan, eller [beth-she'an]; i apokryferne Baithsan eller Bethsa): En by i Issakars område, tildelt Manasse, hvorfra kana'anæerne ikke blev drevet bort (Jos 17,11; Dom 1,27); i Israels stærke dage blev de sat til tvangsarbejde (Dom 1,28). De var uden tvivl i forbund med filistrene, som efter Israels nederlag på Gilboa udstillede Sauls og hans sønners lig på bymuren (1 Sam 31,7), hvorfra de blev reddet af mændene fra Jabesh, som huskede kongens tidligere godhed (1 Sam 31,7; 2 Sam 21,12). I 1 Kong 4,12 bruges navnet om det distrikt, hvor byen ligger. Den blev af grækerne kaldt Skythopolis. Dette kan hænge sammen med skyternes invasion af Israels land; ifølge Georgios Synkellos "oversvømmede de Israels land og tog Beisan i besiddelse." Dette kan være den invasion, Herodot omtaler, omkring 600 f.Kr. (i.104-6). Her mislykkedes Tryfons første forsøg på at tage Jonatan ved forræderi (1 Makk 12,40). Den tilfaldt Johannes Hyrkanos, men blev taget fra jøderne af Pompejus. Den blev genopbygget af Gabinius (Ant., XIV, v, 3) og blev et vigtigt medlem af forbundet af de "ti byer" (BJ, III, ix, 7). Indbyggernes ugudelighed males i mørke farver af Josefus (Vita, 6; BJ, II, xviii, 3); og Mishna omtaler den som et centrum for afgudsdyrkelse (`Abhodhah Zarah, i.4). Senere var den sæde for en biskop.

Den repræsenteres af det moderne Beisan, i indsnævringen af Jizre'els dal, hvor den falder ned i Jordandalen, på den sydlige side af strømmen fra `Ain Jalud. Ruinerne af den gamle by findes på sletten og på den store høj, hvor citadellet sandsynligvis stod. Mellem byen og strækningen med sumpet land mod syd løber den gamle vej fra øst mod vest op gennem Jizre'els dal og forenes i Esdraelon med den store karavanevej fra nord mod syd.

W. Ewing