Brudegave

dou'-ri: I alle hebraiske ægteskaber havde medgiften en vigtig betydning. Medgiften bekræftede forlovelsen. Den antog flere former. Brudgommen præsenterede gaver til bruden. Der var mohar, "medgift" som adskilt fra matttan, "gaver til familiemedlemmerne" (jf. 1 Mos 24,22; 1 Mos 24,53; 1 Mos 34,12). Den pris, der blev betalt til brudens fader eller brødre, var sandsynligvis en rest fra den tidlige sædvane at købe koner (1 Mos 34,12; 2 Mos 22,17; 1 Sam 18,25; jf. Ruth 4,10; Hos 3,2). Der var ofte meget forhandling og prisbedring om medgiftens størrelse (1 Mos 34,12). Medgiften skulle generelt være i forhold til brudens rigdom og stilling (jf. 1 Sam 18,23). Den kunne bestå af penge, smykker eller andre værdifulde ejendele; nogle gange af arbejde, som i Jakobs tilfælde (1 Mos 29,18); krigeriske bedrifter kunne blive accepteret i stedet for medgift (Jos 15,16; 1 Sam 18,25; Dom 1,12). Nogle gange fik en brud en medgift fra sin fader; nogle gange i form af jord (Dom 1,15), og af byer (1 Kong 9,16). I senere jødisk historie ordnede en skriftlig ægtepagt tydeligt medgiftens karakter og størrelse.

Edward Bagby Pollard