Bryde

brak: shabhar = "bryde" (ned, af, i stykker, op), "ødelægge," "slukke" (Es 14,25; Jer 19,10; Jer 19,11; Ez 4,16; Am 1,5); paraq = "at bryde af" eller "knase"; billedligt "at befri" (1 Mos 27,40 King James Version); `araph = "at brække halsen," deraf "at ødelægge" (2 Mos 13,13); harac = "at bryde igennem" (2 Mos 19,21; 2 Mos 19,24); parats = "at bryde" (frem, bort), forekommer i 2 Mos 19,22; 2 Mos 19,24; 1 Sam 25,10; "trosbrud," Hos 4,2; parach = "at bryde frem som en knop" (3 Mos 13,12); nathats eller nathaq = "ødelægge" (Ez 23,34 King James Version, Revised Version (britisk og amerikansk) "gnave"; se bryst); chalal = "vanhellige," "besmitte," "plette" (4 Mos 30,2; Sl 89,31; Sl 89,34); baqa = "rive op" (2 Kong 3,26; Es 58,8); ra`a` = "at ødelægge ved at bryde i stykker," "at gøre ubrugelig" (Job 34,24; Sl 2,9; Jer 15,12, King James Version "Skal jern bryde nordligt jern?"); patsach = "at bryde ud" (i glad lyd), "bryde frem," "larme" (Es 14,7, folkeslagene glæder sig over den fred, der følger efter undertrykkerens fald); nir = "at glimte," "skinne" (som en frisk fure) (Jer 4,3; Hos 10,12); pathach = "at åbne vidt," "løsne," "få afløb" (Jer 1,14); naphats = "at slå i stykker eller sprede," "udbrede," "sprede" (Jer 48,12, det arbejde, der sædvanligvis udføres omhyggeligt, skal udføres hårdhændet; Jer 51,20-23, beskrivende for den frygtelige skæbne, der er bestemt for Babylon); na'aph = "at bryde ægteskabet" (Ez 16,38); tsalach eller tsaleach = "bryde ud," "komme mægtigt" (Am 5,6). Det Nye Testamente bruger luo = "at løsne," "opløse" (Matt 5,19); diorusso = "at trænge ind som indbrudstyv," "bryde igennem" (Matt 6,19; Matt 6,20, græsk "grave igennem"); rhegnumi eller rhesso = "at rive løs," "sprænge," "at ytre med høj røst" (Gal 4,27); klao = "at bryde" (ApG 20,7, "at bryde brød," dvs. at fejre Herrens nadver; 1 Kor 10,16).

Se også brud.

Frank E. Hirsch