Broders hustru

(yebhemeth = "en svigerinde," "broders hustru" (5 Mos 25,7; 5 Mos 25,9); 'ishshah = "en kvinde," "hustru"; `esheth 'ach = "broders hustru" (1 Mos 38,8; 1 Mos 38,9; 3 Mos 18,16; 3 Mos 20,21); he gune tou adelphou = "broderens hustru" (Mark 6,18)): En broders hustru indtager en særlig stilling i hebraisk skik og lov i kraft af leviratets institution. Enken havde ingen arveret i sin mands ejendom, men blev betragtet som en del af boet, og den afdødes overlevende bror blev betragtet som den naturlige arving. Retten til at arve enken blev snart en pligt til at gifte sig med hende, hvis den afdøde ikke havde efterladt sig sønner, og hvis der ikke var nogen svoger, overgik ægteskabspligten til svigerfaderen eller den agnat, der arvede, hvem det end var. Den første søn af leviratsægteskabet blev regnet for den afdødes søn. Denne institution findes især blandt folk, der holder fast ved forfædredyrkelse (indere, persere, afghanere osv.), og ud fra disse omstændigheder udleder Benzinger (New Sch-Herz, IV, 276) forklaringen på denne institution i Israel. Leviratsægteskabet fandtes utvivlsomt som skik før den israelitiske bosættelse i Kanaan, men fik derefter særlig betydning på grund af arvefølgen til ejendommen for ægteskabets første søn, eftersom han blev regnet til den afdøde, arvede fra sin formodede, ikke fra sin virkelige far, og således forhindrede ejendommens opsplitning og dens erhvervelse af fremmede, samtidig med at den familie, som den tilhørte, blev videreført. Mens loven begrænsede ægteskabspligten til broderen og tillod ham at afslå at gifte sig med enken, medførte en sådan handlemåde offentlig skændsel (5 Mos 25,5). Ved loven i 4 Mos 27,8 fik døtre ret til at arve, for at slægtens ejendom kunne bevares, og leviratet blev begrænset til tilfælde, hvor den afdøde slet ingen børn havde efterladt sig.

Frank E. Hirsch