Bryllupsfester

(Joh 2,1-11) “varede sædvanligvis en hel uge; men omkostningen ved en sådan langvarig glædesfest er meget lille i Østen. Gæsterne sidder på gulvet rundt om den store skål eller de store skåle, og måltidet består som regel af et lam eller kid, der er kogt sammen med ris eller byg. De mest ærede gæster sidder nærmest, andre bagved; og når de spiser, dypper alle hånden i den ene rygende dynge, idet stykker af det tynde brød, bøjet sammen, tjener som skeer, når det er nødvendigt. Efter at den første kreds har fået nok, sætter de mindre ærede sig ned til resten; hele selskabet består af mænd, for kvinder ses aldrig ved et festmåltid. Der hældes vand over hænderne før måltidet; og dette gentages, når måltidet er slut, efter at fingrene først er blevet tørret af på stykker af brød, som, efter at have tjent samme formål som bordservietter hos os, kastes på jorden for at blive spist af en hund, der måtte være sneget ind fra gaderne gennem den altid åbne dør, eller samles op af dem udenfor, når de bliver samlet og kastet ud til dem (Matt 15,27; Mark 7,28). Når gæsterne har rejst sig fra gulvet og trukket sig tilbage til siddepladserne langs væggene, sætter de sig derefter ned med korslagte ben og sludrer, eller lytter til oplæsninger, eller grubler over gåder; lyset leveres sparsomt af en lille lampe eller to, eller, hvis natten er kølig, af et ulmende bål af ukrudt, tændt midt i rummet, måske i et fyrfad, ofte i et hul i gulvet. Hvad røgen angår, slipper den ud, som den bedst kan; men der er i virkeligheden kun lidt af den, dog nok til at sværtne de vand-, vin- eller mælkesække, der hænger på knager på væggen. (Jf. Sl 119,83.) Til en sådan bryllupsfest blev Jesus og hans fem disciple indbudt i Kana i Galilæa.” Geikies Life of Christ.