Ægteskab

Blev indstiftet i Paradis, mens mennesket var i uskyld (1 Mos 2,18-24). Her har vi dets oprindelige grundlag, som blev bekræftet af vor Herre som det fundament, alle bestemmelser skal udformes på (Matt 19,4, 5). Det er tydeligt, at monogami var ægteskabets oprindelige lov (Matt 19,5; 1 Kor 6,16). Denne lov blev brudt i senere tider, da fordærvede skikke begyndte at blive indført (1 Mos 4,19; 6,2). Vi møder udbredelsen af polygami og medhustruvæsen i patriarktiden (1 Mos 16,1-4; 22,21-24; 28,8, 9; 29,23-30 osv.). Polygami blev anerkendt i Moseloven og gjort til grundlag for lovgivning, og det fortsatte med at blive praktiseret gennem hele den jødiske histories periode frem til fangenskabet, hvorefter der ikke findes noget nedskrevet eksempel på det.

Det synes fra begyndelsen at have været praksis, at fædre udvalgte hustruer til deres sønner (1 Mos 24,3; 38,6). Undertiden blev forslag også taget op af pigens far (2 Mos 2,21). Pigens brødre blev også undertiden rådspurgt (1 Mos 24,51; 34,11), men hendes eget samtykke blev ikke krævet. Den unge mand var forpligtet til at give en pris til pigens far (31,15; 34,12; 2 Mos 22,16, 17; 1 Sam 18,23, 25; Ruth 4,10; Hos 3,2). Disse patriarkalske skikke ændrede Moseloven ikke på.

I tiden før Moses kunne brudgommen, når frieriet var blevet accepteret og brudeprisen givet, straks komme og føre sin brud bort til sit eget hus (1 Mos 24,63-67). Men i almindelighed blev ægteskabet fejret med et festmåltid i brudens forældres hus, hvortil alle venner blev indbudt (29,22.27); og på bryllupsdagen blev bruden, skjult under et tæt slør, ført til sin kommende mands hjem.

Vor Herre korrigerede mange falske forestillinger, der dengang fandtes om ægteskabet (Matt 22,23-30), og satte det som en guddommelig indstiftelse på det højeste grundlag. Apostlene angiver klart og indskærper ægtemandens og hustruens ægteskabelige pligter (Ef 5,22-33; Kol 3,18, 19; 1 Pet 3,1-7). Ægteskabet siges at være “ærefuldt” (Hebr 13,4), og forbud mod det nævnes som et af kendetegnene på forfaldne tider (1 Tim 4,3).

Ægteskabsforholdet bruges til at fremstille foreningen mellem Gud og hans folk (Es 54,5; Jer 3,1-14; Hos 2,9, 20). I Det Nye Testamente bruges det samme billede til at fremstille Kristi kærlighed til sine hellige (Ef 5,25-27). De forløstes kirke er “Bruden, Lammets hustru” (Åb 19,7-9).