Dreng

(yeledh, "barn," na`ar, "dreng," "ung mand"; ho pais og he pais): Henviser til et barn i enhver alder og bruges undertiden om begge køn: Joel 3,3; Zak 8,5; Matt 17,18; Luk 2,43; Luk 8,51; Luk 8,54 fem.; Luk 9,42. I Østen anvendes ordet også om en voksen, der er tjener (Matt 8,6 den reviderede engelske oversættelse, randnote). Drengen indtog en særlig vigtig plads i familielivet hos alle oldtidens folk. I Syrien blev faderen endda kaldt ved sin søns navn. Han var kendt som Josefs far, eller hvad navnet nu var. Som det gælder blandt alle orientalske folk, havde faderen ganske vist absolut myndighed over ham såvel som over resten af husstanden, men drengen fik dog en hensyntagen og fordele, som ikke blev tilstået datteren. I den jødiske familie begyndte hans religiøse liv i det fjerde år. Det forventedes, at han lærte Skrifterne som femårig, Mishna som tiårig og opfyldte hele loven som trettenårig. Som tolvårig forventedes det, at han lærte et håndværk, og han opnåede en vis uafhængighed i den alder, selv om han ikke fik fulde rettigheder som borger, før han var tyve. Blandt mange folkeslag var der særlig glæde ved drengens fødsel og undertiden et festmåltid. En af de ældste skikke var at plante et cedertræ ved denne anledning.

Se barn; familie; søn.

Jacob W. Kapp