Fødsel

Så snart et barn var født, blev det vasket og gnedet med salt (Ez 16,4) og derefter svøbt i bind (Job 38,9; Luk 2,7, 12). En hebraisk mor forblev i afsondrethed i fyrre dage efter fødslen af en søn, og efter fødslen af en datter dobbelt så mange dage. Ved afslutningen af den periode gik hun ind i tabernaklet eller templet og bragte et renselsesoffer (3 Mos 12,1-8; Luk 2,22). En søn blev omskåret på den ottende dag efter sin fødsel og blev derved indviet til Gud (1 Mos 17,10-12; jf. Rom 4,11). Ulykkestider sammenlignes med smerterne hos en kvinde i fødselsveer, og tider med fremgang med den glæde, der følger efter barnefødsel (Es 13,8; Jer 4,31; Joh 16,21, 22). Den naturlige fødsel omtales som et billede på den nye fødsel (Joh 3,3-8; Gal 6,15; Tit 3,5, osv.).