Dygtighed; dygtig

skil, skil'-fool (former af yadha` (2 Krøn 2,14, osv.), bin (1 Krøn 15,22), sakhal (Dan 1,4, osv.), lamadh (1 Krøn 5,18), chakham (1 Krøn 28,21), charash (Ez 21,31), yaTabh (Sl 33,3); i apokryferne empeiria (Salomos Visdom 13,13), episteme (Siraks Bog 1,19; 38,3.6); adverbium eumathos (Salomos Visdom 13,11)): Som verbum er »to skill«, med betydningen at have forståelse eller at være behændig, almindeligt i elizabethansk engelsk og i King James Version og English Revised Version (1 Kong 5,6; 2 Krøn 2,7; 2 Krøn 34,12), forældet. American Standard Revised Version erstatter det med udtryk som »knoweth how« (»ved hvordan«) (1 Kong 5,6) og »were skillful with« (»var dygtige med«) (2 Krøn 34,12). Som substantiv bruges ordet i betydningen »kundskab« (Præd 9,11), »indsigt« (Dan 1,17) og »visdom« (1 Krøn 28,21). Adjektivet »skillful« bruges i tilsvarende betydninger, især i American Standard Revised Version, hvor det træder i stedet for »cunning« (2 Mos 26,31; 2 Mos 31,4; 2 Mos 35,33; 2 Mos 35,35; 2 Mos 38,23; 2 Krøn 2,7; 2 Krøn 2,13; 2 Krøn 2,14; Højs 7,1; Es 40,20; Jer 10,9) og for »curious« (2 Mos 35,32), hvor det hebraiske chashabh antyder planlægning eller udtænkning, og dermed det, vi ville kalde »originalt« arbejde. Både English Revised Version og American Standard Revised Version bruger ordet i stedet for »eloquent« (Es 3,3), »right« (Præd 4,4) og »cunning« (1 Krøn 25,7). I det første af disse tilfælde betyder det hebraiske ord »forstående«; i det andet henviser det til måden, en ting udføres på, og i det tredje til den oplæring, der gør én »dygtig«. Revised Version (britisk og amerikansk) bruger ordet »skilled« om dem, der »tog krigen på sig« (4 Mos 31,27 KJV). »Skillfulness« (Sl 78,72) bruges med henvisning til hænderne, ikke blot i deres arbejde, men også i at lede (som f.eks. en lods). At spille godt (hebraisk heTibhu naggen) gengives »spil dygtigt« (Sl 33,3). »Unskillful« bruges med henvisning til den uindviede i betydningen »uerfaren« (Hebr 5,13, apeiros).

Nathan Isaacs