Eupator

u'-pa-tor (Eupator, "af fornem fader"):

Navnet givet til Antiokus V, som havde efterfulgt sin far Antiokus IV (Epifanes) i 164 f.Kr., mens han endnu var et barn under Lysias' formynderskab (kap. 17). I fraværet af Filip, en ven og fosterbror til barnets far, som han på sit dødsleje havde udpeget til formynder for sin søn, fortsatte Lysias sin opgave som formynder, satte kongen på tronen og gav ham navnet Eupator. Kort efter sin tronbestigelse samlede han en stor hær og drog mod Jerusalem, ledsaget af Lysias, for at undsætte en syrisk garnison, der var hårdt presset af Judas Makkabæus (/APC 1Macc 6,19 ff). Judas blev slået tilbage ved Bet-Zakarias, og efter en hård kamp blev Bet-Sur indtaget (/APC 1Macc 6,31-50). Den jødiske styrke i templet var hårdt presset og faktisk bragt til det yderste (/APC 1Macc 6,53), da Lysias, efter at have hørt at hans rival Filip var vendt tilbage fra Persien og havde gjort sig til herre over Antiokia (Josephus, Ant, XII, ix, 5 f), sluttede en hastig fred og vendte tilbage for at møde Filip, som han let overmandede. I det følgende år (162 f.Kr.) blev Antiokus og Lysias dræbt af Demetrios Soter, Seleukos' søn, som gengældelse for uret, der var blevet påført ham selv af Antiokus Epifanes (kap. 2; Josephus, Ant, XII, x, 1).

J. Hutchinson