Spring til indhold

Fællesskab

På engelsk: Communion

Easton's Bible Dictionary

Fællesskab med Gud (1 Mos 18,17-33; 2 Mos 33,9-11; 4 Mos 12,7, 8), mellem Kristus og hans folk (Joh 14,23), ved Ånden (2 Kor 13,14; Fil 2,1), og troendes fællesskab med hinanden (Ef 4,1-6). Herrens nadver kaldes sådan (1 Kor 10,16, 17), fordi der i den er fællesskab mellem Kristus og hans disciple og mellem disciplene indbyrdes.

Easton's Bible Dictionary

Fællesskab (Fellowship)

1

Med Gud, bestående i kundskaben om hans vilje (Job 22,21; Joh 17,3); overensstemmelse med hans hensigter (Am 3,2); gensidig hengivenhed (Rom 8: 38.39); glæde over hans nærvær (Sl 4,6); ligedannelse med hans billede (1 Joh 2,6; 1,6); og delagtighed i hans salighed (1 Joh 1,3, 4; Ef 3,14-21).

2

De helliges fællesskab med hinanden, i pligter (Rom 12,5; 1 Kor 12,1; 1 Thess 5,17, 18); i forordninger (Hebr 10,25; ApG 2,46); i nåde, kærlighed, glæde osv. (Mal 3,16; 2 Kor 8,4); i gensidig interesse, åndelig og timelig (Rom 12,4, 13; Hebr 13,16); i lidelser (Rom 15,1, 2; Gal 6,1, 2; Rom 12,15); og i herlighed (Åb 7,9).

International Standard Bible Encyclopedia

Fællesskab (Fellowship)

fæl'-les-skab.

Se KOMMUNIO.

Kilde: Easton's Bible Dictionary (M.G. Easton, 1897) og International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst (helt eller delvis). Koblinger til personer og steder: Theographic Bible Metadata (CC BY-SA 4.0).