Spring til indhold

Fare

På engelsk: FARE

far: Optræder to gange i Det Gamle Testamente som oversættelse af to hebraiske ord, shalom, "fred," "velstand," "fuldkommenhed" (1 Sam 17,18), findes i afsnittet om Davids familiehistorie, som Septuaginta-oversætterne udelukkede, og sakhar, "løn," "belønning," Septuaginta naulon, "passagepenge," "sejlfracht" (Jon 1,3). På hebraisk er begge ord substantiver; på engelsk betyder det første verbum "at gå," eller "klare sig efter omstændighederne" (Century Dict.), det sidste, et substantiv, der betyder prisen, som Jona betalte for en sørejse til Tarsjis.

I Apokryferne bruges det engelske verbum "fare" til at oversætte tre græske ord, kakoo, "fare dårligt" (RV "lide dårligt"), Sirach 3,26; elattoo, "fare værre" (RV "lide tab"), 32,24; rhonnumi, "være stærk," "trives," i 2. person (ental) imperativ (err(h)oso) eller flertal (err(h)osthe) som en farvelshilsen, eller ved afslutningen af et brev, eller for at beskrive en vens velbefindende (sædvanligvis fysisk eller socialt) (2 Macc 9,20; 11,21.28 osv.). Se ApG 15,29; ApG 23,30 randnote.

I Det Nye Testamente forekommer det engelske verbum "fare," udover dets forekomst i ordet "farewell" (som se), kun én gang (Luk 16,19), hvor det siges, at den rige mand "levede overdådigt hver dag" (RV randnote "levede i glæde og herlighed hver dag").

Det græske ord er euphrainomai, "være glad," og forekommer 14 gange i Det Nye Testamente, 10 gange i god betydning (Luk 15,23; Luk 15,14; Luk 15,29; Luk 15,32, alle vedrørende glæden over den tabte søns tilbagevenden; ApG 2,26, oversættelse af hebraisk samach, "være glad"; Rom 15,10, oversættelse af hebraisk ranah, "synge"; 2 Kor 2,2; Gal 4,27, oversættelse af hebraisk ranah, "synge"; Åb 12,12; Åb 18,20); 4 gange i dårlig eller mindre gunstig betydning (Luk 12,19; Luk 16,19; ApG 7,41; Åb 11,10). Det græske ord oversættes forskelligt i Det Nye Testamente: "være glad," "være munter," "være glad," "glæde sig," "glæde," og kun én gang "fare" (Luk 16,19). I det sidste sted betyder det den riges generelle fysiske og materielle velbefindende (således Geneva-bibelen (1560), Bishops'-bibelen og Rheims-bibelen, RV (1881), og ikke blot nydelse af rig mad, således Vulgata, Wyclif, Coverdale, Cranmer, Geneva (1557) og KJV). Luther oversætter Luk 16,19: "lebte alle Tage herrlich und in Freuden"; Weizsacker: "genoss sein Leben alle Tage in Glanze"; Ostervald: "se traitoit bien et magnifiquement"; Oltremare: "faisait brillante chere"; Segond: "menait joyeuse et brillante vie"; Weymouth: "enjoyed a splendid banquet every day," alt sammen enigt med vor opfattelse af betydningen af "fare." Ordet lampros, "overdådigt," viser, at den riges måde at leve på var "glimrende," "herlig." RV har "fare" for "do" (ApG 15,36), "fared" for "did" (2 Sam 11,7), "hath fared" for "was" (1 Mos 30,29).

Charles B. Williams

Kilde: International Standard Bible Encyclopedia (red. James Orr, 1915/1939), public domain. Oversat til dansk med AI og endnu ikke gennemlæst.