Farao-Neko

ne'-ko (par`oh nekhoh, også nekho; Nechao (2 Kong 23,29; 2 Kong 23,33; 2 Kong 23,34; 2 Krøn 35,22; 2 Krøn 36,4, King James Version, Necho, Revised Version (British and American) NECO; Jer 46,2; 2 Krøn 35,20, King James Version Necho, Revised Version (British and American) NECO)):

1. Farao-Neko, 610-594 f.Kr.:

Nekau II fra monumenterne — græsk Nekos — var den 2. konge i det XXVI. dynasti, søn af Psammetichus I, berømt i den samtidige græske historie, hvis lange regering har efterladt så mange mindesmærker både i Øvre og Nedre Egypten (Herodot ii.153, 158, 169). Den store begivenhed i hans regeringstid (610-594 f.Kr.) var hans felttog gennem Syrien for at sikre sig en del af det assyriske riges forfaldne imperium. På Esarhaddons og Ashurbanipals tid havde Egypten været skattepligtigt under Assyrien, og da det begyndte at gå i opløsning, så Egypten og andre underlagte kongeriger deres mulighed for at kaste dets åg af sig. Psammetichus havde vendt de skytiske horder tilbage, som var nået til hans grænse på deres march mod vest, og nu skulle hans søn Neko gøre et dristigt forsøg på at vinde herredømme.

2. Slaget ved Megiddo, 608 f.Kr.:

På sit felttog mod øst måtte han passere gennem Judas område, og han ønskede at have Josija, dets konge, som allieret. Hvad hans grunde end kan have været, forblev Josija loyal mod sin assyriske lensherre, afslog den egyptiske alliance og stillede sig i vejen for angriberen. De modstående hære mødtes på slagmarken ved Megiddo, 608 f.Kr., hvor Josija blev dødeligt såret og kort efter døde under sit folks klagesange. Neko marcherede nordpå, erobrede Kadesh og trængte videre frem til Eufrat. Da han ikke havde mødt nogen fjende dér, synes han at være vendt om og for en tid at have slået sig ned i Ribla i Syrien. Til Ribla indkaldte han Joakaz, som folket havde salvet til konge i stedet for hans far Josija, afsatte ham efter en kort regering på 3 måneder og satte hans bror Jojakim på tronen som Egyptens vasal. Jojakim betalte den skat på hundrede talenter sølv og en talent guld, som Neko havde pålagt landet, men han fik den ind igen ved opkrævninger, som han pålagde folket (2 Kong 23,35).

3. Slaget ved Karkemish, 604 f.Kr.:

Den egyptiske monark havde stadig et vist greb om Syrien, og hans tilstedeværelse dér havde tiltrukket sig opmærksomhed fra den nyligt etablerede magt i Babylon. Kaldæerne under Nebukadrezzar drog af sted mod Eufrat og mødte Farao-Nekos hær ved Karkemish, hvor de tilføjede ham et markant nederlag. Kaldæerne var nu ubestridte herrer over Vestasien, og den hellige historieskriver fortæller, at »Egyptens konge drog ikke mere ud af sit land; for Babylons konge havde taget alt, hvad der tilhørte Egyptens konge, fra Egyptens bæk til floden Eufrat« (2 Kong 24,7).

4. Egyptens handelsmæssige udvikling:

Mens Farao-Neko II havde ambitioner om at udvide sit rige, var han også opsat på Egyptens handelsmæssige udvikling. Til dette formål satte han sig for at samle en flåde. Han lod bygge to flåder, bestående af triremer, den ene til at sejle på Middelhavet, den anden til at sejle på Det Røde Hav. For at sikre en forbindelse mellem sine flåder fik han den idé at genåbne kanalen mellem Nilen og Det Røde Hav, som oprindelig var blevet anlagt af Seti I og Ramses II, to faraoner fra tiden med israelitternes undertrykkelse, men som var blevet tilsandet af ørkensand. Han udgravede denne gamle kanal, fulgte den tidligere udgravnings linje og udvidede den, så to triremer kunne mødes og passere hinanden i den. Ifølge Herodot blev han nødt til at opgive foretagendet på grund af dødeligheden blandt arbejderne, og det blev overladt til Dareios at fuldføre det. Han besluttede også at prøve, om det var muligt at sejle rundt om Afrika, og efter at have bemandet sine skibe med fønikiske søfolk sendte han dem af sted med instrukser om at holde Afrikas kyst på deres højre side og vende tilbage til Egypten ad Middelhavet. Det lykkedes dem, og idet de rundede Kap det Gode Håb fra øst, foregreb de med to årtusinder den bedrift, som Vasco da Gama udførte fra vest. Foretagendet tog mere end to år, og resultatet af det havde ingen praktisk værdi. Da Herodot besøgte Egypten i 450 f.Kr., så han de dokker, som Neko havde bygget til sin flådes brug, stadig stå tilbage.

LITTERATUR.

Flinders Petrie, History of Egypt, III, 335 ff.; Wiedemann, Geschichte von Alt-Aegypten, 179-90; Rawlinson, Egypt ("Story of the Nations"), 354 ff.; Herodot ii.158, 159.

T. Nicol.