Fare vild; vildfarelse

ur, er'-er:

At fare vild er i Det Gamle Testamente oversættelsen af shaghah og ta`ah, som begge bogstaveligt betyder "at vandre", "at gå vild". Vi har shaghah i 1 Sam 26,21: "Jeg har båret mig tåbeligt ad og er faret vild"; Job 19,4: "Min vildfarelse bliver hos mig selv", dvs. "er min egen sag" eller måske "skader kun mig selv"; Sl 119,118; Es 28,7 KJV (tre gange); ta`ah, Sl 95,10; Ordsp 14,22; Es 35,8. Det betyder også "at få til at fare vild" (Es 3,12; Es 30,28, "et bidsel der får til at fare vild"; Jer 23,13; Jer 23,12; "Deres løgne (dvs. de uvirkelige guddomme, skabninger af deres egen fantasi) har fået dem til at fare vild", Am 2,4).

I Det Nye Testamente er ordet som regel planaomai, "at vandre" (Mark 12,24; Mark 12,27; Hebr 3,10; Jak 5,19); astocheo, "at ramme ved siden af", "at vige af", forekommer to gange (1 Tim 6,21; 2 Tim 2,18).

Vildfarelse i Det Gamle Testamente gengiver forskellige ord: sheghaghah, "fejl", "forsømmelse" (Præd 5,6; sammenlign Ordsp 20,25 og se undersøge); meshughah, med samme betydning, "omflakken" (Job 19,4; sammenlign Sl 19,12); shal, "overilethed", "fejl" (2 Sam 6,7, "Gud slog ham der for hans vildfarelse", RV, randnote "overilethed"); shalu, aramæisk "fejl" (Dan 6,4); to`ah, "skade" (Es 32,6).

I Det Nye Testamente har vi plane, "omflakken" (Rom 1,27; Jak 5,20; Jak 5,1; Jud 1,11, "Bileams vildfarelse"); agnoema, "uvidenhed" (Hebr 9,7, randnote, græsk "uvidenheder"). For "er bedraget" (Ordsp 20,1) har RV (britisk og amerikansk) "farer vild", randnote "eller vakler"; for "dem, der er på afveje" (Hebr 5,2), "de uvidende og vildfarende"; for "bedrag" (1 Thess 2,3), "vildfarelse".

Det engelske ord "error" har samme oprindelige betydning som de vigtigste hebraiske og græske ord, idet det er afledt af erro, "at vandre". "At fejle er menneskeligt", men der findes hjertets vildfarelser såvel som hovedets. Den velkendte vending, som netop er citeret, synes at have sit sidestykke i randnotens gengivelse af 1 Mos 6,3: "i deres vildfaren er de kød." Vildfarelser af uvidenhed skelnes i Bibelen fra hjertets vildfarelser og viljens vildfarelser (3 Mos 5,18; 4 Mos 15,22; Ez 45,20).

W. L. Walker