Farao Hofra

hof'-ra (par`oh chophra`; Houaphre):

1. Enehersker, 589-570 f.Kr.:

Sådan kaldes han i Skriften (Jer 44,30); Herodot kalder ham Apries (ii.169). På monumenterne kendes han som Uah `ab `ra]. Han var søn af Psammetichus II, hvis græske lejesoldater har efterladt indskrifter på klipperne ved Abu-Sim-bel, og sønnesøn af Farao-neko. Han regerede alene fra 589 f.Kr. til 570 f.Kr. og derefter, tvunget af sit folk, sammen med sin svigersøn Aahmes (græsk Amasis) i nogle år endnu.

2. Forbund med Sidkija:

Så snart han havde besteget tronen, gav han efter for tilnærmelserne fra Sidkija af Juda, som mente, at Hofras tronbestigelse var en god anledning til at kaste Babylons åg af sig. Sådan siger Ezekiel (17,15): »Han gjorde oprør mod ham (Nebukadrezzar) ved at sende sine udsendinge til Egypten, for at de skulle give ham heste og meget folk.« Sidkija var gået ind i sammensværgelsen imod Jeremias' råd, og det blev skæbnesvangert for Sidkija og kongeriget. Nebukadrezzar tøvede ikke med at straffe sin vasals illoyalitet, og inden kort tid belejrede hans hære Jerusalem. Egypterne drog ganske vist ud for at hjælpe deres allierede, og kaldæerne trak deres styrker bort fra Jerusalem for at møde dem. Men egypterne vendte tilbage uden at forsøge at møde kaldæerne i et åbent feltslag, og Jerusalem blev indtaget, murene brudt ned og templet brændt med ild.

3. Modtagelse af Jeremias og jødiske fanger:

Da Jerusalem var faldet, og Nebukadrezzars statholder, Gedalja, var blevet myrdet, flygtede den modløse rest af Juda, imod Jeremias' råd, til Egypten og tog profeten med sig. De slog sig ned i Tahpanhes, dengang Daphnae (det moderne Tell Defenneh), som nu identificeres med en høj, der bærer det betydningsfulde navn Qatsr Bint el Yahudi, »jødedatterens palads«. Her havde Farao et palads, for Jeremias tog store sten og skjulte dem i mørtelen i murværket »som er ved indgangen til Faraos hus i Tahpanhes«, og profeterede, at Nebukadrezzar ville brede sit kongelige telt ud over dem (Jer 43,8-13). Den farao, der regerede dengang, var Hofra, og da fæstningen Tahpanhes blev opdaget og ryddet i 1886, fandt man friluftsplatformen foran indgangen. »Her fandt den ceremoni sted, som Jeremias beskrev, foran flygtningenes høvdinge, samlet på platformen, og her bredte Nebukadrezzar sit kongelige telt ud. Selve stedets beskaffenhed passer nøjagtigt på alle begivenhederne« (Flinders Petrie, Nebesheh and Defenneh, 51). Det var i 568 f.Kr., at profetien blev opfyldt, da Nebukadrezzar marcherede ind i Deltaet.

4. Paladset i Memfis:

For nyligere tid, i 1909, blev kong Apries', Farao Hofras, palads opdaget på stedet for Memfis, Egyptens gamle hovedstad, under udgravninger udført af British School of Archaeology in Egypt. Under den grå mudderhøj, tæt ved den elendige arabiske landsby Mitrahenny, som enhver turist passerer på vejen til Sakkhara, havde Hofras prægtige palads ligget i århundreder, 400 fod langt og 200 fod bredt, med en pragtfuld pylon, en enorm gård og stensatte haller, hvoraf syv er fundet intakte. Sammen med mange andre værdifulde genstande fandt man et beslag til en bærestol af massivt sølv, udsmykket med en buste af Hathor med et ansigt af guld. Det siges at være af den fineste håndværksmæssige udførelse fra Apries' tid, et levn fra den ild, som Jeremias ved Tahpanhes forudsagde, at Hærskarers Herre ville tænde »i Egyptens guders huse« (Jer 43,12).

Farao Hofra blev, som Jeremias profeterede (44,29 f), offer for et oprør og blev til sidst kvalt.

LITTERATUR.

Flinders Petrie, History of Egypt, III, 344 f; Wiedemann, Geschichte von Alt-Aegypten, 190 ff; Flinders Petrie and J. H. Walker, Memphis, I, II ("The Palace of Apries"); Herodotus ii.161-69.

T. Nicol.