Farve; farver

kul'-er, kul'-erz: Det ord, der i King James Version er oversat med »color«, er `ayin, som bogstaveligt betyder »øje« eller »udseende«, og sådan er det oversat i Revised Version (britisk og amerikansk). I Det Nye Testamente har det græske prophasis betydningen forstillelse eller ydre skin (ApG 27,30; jf. Åb 17,4 i King James Version). Henvisningerne til Josefs kjortel med mange farver (1 Mos 37,3; 1 Mos 37,13; 1 Mos 37,12) og »klæder i forskellige farver« (2 Sam 13,18; 2 Sam 13,19) betyder sandsynligvis slet ikke klædningens farve, men formen, sådan som det antydes i American Revised Version, randnote: »en lang klædning med ærmer«. I Dom 5,30 forekommer ordet for »dyppe« eller »farve« i grundteksten og er sådan oversat i American Standard Revised Version. (se DYE). I 1 Krøn 29,2 findes riqmah, der betyder »broget«, og deraf »mangefarvet«. I Es 54,11 bruges pukh. Dette navn blev anvendt om antimonsulfid (arabisk kochl), som blev brugt til at male øjnene. Derfor gengiver American Revised Version, randnote, med »antimon« i stedet for »smukke farver« (se maling). I Ez 16,16 findes Tala', som betyder »dækket med stykker« eller »plettet«, og deraf underforstået »forskellige farver«.

Selv om de gamle hebræere ikke havde særlige ord for »farve«, »maling« eller »maler«, ved vi dog, at de stadig mødte udfoldelser af farvekunsten hos babylonierne (Ez 23,14) og egypterne og indbyggerne i Kanaan. Keramik, glaserede teglsten, glasvarer, gravvægge, sarkofager, træ og tekstiler blev underlagt farvekunstnerens kunnen. Denne kunnen bestod sandsynligvis i at frembringe slående virkninger ved brug af nogle få grundfarver, snarere end i noget forsøg på at blande nuancer, sådan som det kendetegner moderne farvelægning. At deres hedenske naboers prangende fremtræden tiltrak Israels børn, fremgår af steder som Dom 8,27; Ez 23,12; Ez 23,16.

Der kan gives to grunde til ubestemtheden i mange af Bibelens henvisninger til farve.

(1) Det hebraiske folks oprindelse: De havde været vandrende stammer eller slaver uden anledning til at udvikle et farvesprog.

(2) Deres religiøse love: Disse forbød udtryk i farve eller form (2 Mos 20,4). At give efter for tiltrækningen ved pragtfuld fremvisning blev modarbejdet af profeter som Ezekiel, der var blevet syg ved kaldæernes vederstyggeligheder (Ez 23,14; Ez 23,15; Ez 23,16); »Og jeg sagde til dem: Kast hver især jeres øjnes vederstyggeligheder bort« (Ez 20,7).

Ubestemthed i farvesprog er almindelig i orientalsk litteratur, både gammel og moderne. Dette viser ikke manglende værdsættelse af farve, men en manglende evne til at analysere og definere farvevirkninger. Indbyggerne i Syrien og landet i dag glæder sig over strålende farver. Klart gul, karmosinrød, magenta og grøn bruges til udsmykning uden nogen tydelig fornemmelse for passende sammensætning, set med udlændinges øjne, ud over deres overensstemmelse med den skarpe glans fra de østlige himle. En sæbemager fortalte engang forfatteren, at han for at gøre sine varer tiltrækkende for araberne farvede dem strålende karmosinrøde eller gule. En bonde vælger uden tøven et grelt magenta, gult eller grønt zun-nar (bælte) frem for et i dystre nuancer. Den orientalske student i det kemiske eller fysiske laboratorium finder ofte sin manglende evne til at skelne eller klassificere farve som en virkelig hindring. Hans nærmeste definition af en farve er sædvanligvis »lysagtig« eller »mørkagtig«. Dette skyldes ikke farveblindhed, men mangel på uddannelse, og det gælder også andre områder end farveskel. Landets talesprog i dag er fattigt på ord, der betegner farve, og et forsøg på at få en tilfredsstillende beskrivelse af en enkel farvesammensætning fra en indfødt er sædvanligvis skuffende. De harmoniske farvevirkninger, som er kommet til os fra Orienten, har i fortiden mere været resultatet af tilfældighed (se farvning) end af bevidst hensigt, hvilket ses af farvesammenstødene dér, hvor moderne kunstige farvestoffer er blevet indført.

Denne manglende evne hos folkene i de bibelske lande til at definere farver er en arv fra tidligere tidsaldre, en betragtning som hjælper os til at forstå uklarheden i mange af Bibelens henvisninger.

Følgende farveord forekommer i King James Version eller Revised Version:

(1) bay,

(2) sort,

(3) blå,

(4) brun,

(5) karmosinrød,

(6) grøn,

(7) grå,

(8) hvidgrå,

(9) purpur,

(10) rød,

(11) skarlagen,

(12) rødbrun,

(13) cinnober,

(14) hvid,

(15) gul.

Desuden findes der ubestemte ord, der angiver blandinger af lyst og mørkt:

(a) grisled (grizzled),

(b) ringstraked (ringstreaked),

(c) speckled,

(d) spotted.

(1) Bay eller rød:

Bay eller rød oversættes mere korrekt »stærk« i Revised Version (britisk og amerikansk).

(2) Sort (sortagtig):

Otte forskellige ord er blevet oversat »sort«. De angiver forskellige betydninger som »dunkel som den tidlige daggry«, »askegrå«, »mørklødet«, »bevægede af lidenskab«. Sort anvendes om hår (3 Mos 13,31; Højs 5,11; Matt 5,36); om marmor eller brolægning (Est 1,6); om sorg (Job 30,28; Job 30,30; Jer 14,2); om lidenskab (Jer 8,21 i King James Version; Klag 5,10); om heste (Zak 6,2; Zak 6,6; Åb 6,5); om himlene (1 Kong 18,45; Job 3,5; Ordsp 7,9 i King James Version; Jer 4,28; Mika 3,6); om solen (Åb 6,12); om huden (racemæssigt) (Højs 1,5; Højs 1,6); om hjorde (1 Mos 30,32; 1 Mos 30,33; 1 Mos 30,15; 1 Mos 30,40); om bække på grund af is (Job 6,16).

(3) Blå:

Blå (tekheleth, en farve fra den himmelblå musling): Dette ord blev kun brugt om stoffer, der var farvet med et særligt blåt farvestof, udvundet af et skaldyr. Se DYE. shesh er ét sted i King James Version oversat »blå« (Est 1,6). Det er korrekt oversat i Revised Version (British and American) med »hvidt stof«. »Blå mærker fra et sår« (Ordsp 20,30) gengives korrekt i Revised Version (British and American) som »striber, der sårer«. Blå bruges om frynserne, forhænget, klæderne, broderierne osv. i beskrivelsen af arken og tabernaklet (Ordsp 25; 4 Mos 4,6; 4 Mos 15,38); om arbejdere i blåt (2 Krøn 2,7; 2 Krøn 2,14; 2 Krøn 3,14); om paladsudsmykninger (Est 1,6); om kongelig klædning (Est 8,15; Jer 10,9; Ez 23,6; Ez 27,7; Ez 27,24).

(4) Brun:

Det hebraiske ord, der betyder »solbrændt« eller »mørklødet«, er i Revised Version (British and American) oversat »sort« (1 Mos 30,32).

(5) Karmosinrød:

Karmosinrød (karmil): Dette ord er sandsynligvis af persisk oprindelse og bruges om det strålende farvestof, der udvindes af et insekt. Et andet ord, tola`ath, findes også. Dets betydning er den samme. Se DYE. Karmosinrød bruges om klæder (2 Krøn 2,7; 2 Krøn 2,14; 2 Krøn 3,14; Jer 4,30 King James Version); om synder (Es 1,18).

(6) Grøn (grønlig):

Dette ord i oversættelsen henviser næsten uden undtagelse til vegetation. Det hebraiske yaraq, bogstaveligt »bleg«, regnes for et af de tre bestemte farveord, der bruges i Det Gamle Testamente (se hvid; rød). Det græske tilsvarende ord er chloros; sammenlign engelsk »chlorine«. Dette ord forekommer i følgende vers: 1 Mos 1,30; 1 Mos 9,3; 2 Mos 10,15; 3 Mos 2,14 (King James Version); 23,14 (King James Version); 2 Kong 19,26; Sl 37,2; Es 15,6; Es 37,27; Job 39,8; chloros, Mark 6,39; Åb 8,7; Åb 9,4. ra`anan, der i betydning ligger tæt op ad yaraq, bruges til at beskrive træer i følgende passager: 5 Mos 12,2; 1 Kong 14,23; 2 Kong 16,4; 2 Kong 17,10; 2 Kong 19,26; 2 Krøn 28,4; Job 15,32; Sl 37,35; Sl 52,8; Højs 1,16; Es 57,5; Jer 2,20; Jer 3,6; Jer 11,16; Jer 17,2; Jer 17,8; Ez 6,13; Hos 14,8. I de øvrige vers betegner de hebraiske tilsvarende ord ikke farve, men tilstanden af at være fuld af saft, frisk eller umoden (sammenlign lignende brug på engelsk) (1 Mos 30,37 (King James Version); Dom 16,7; Dom 16,8; Sl 23,2; Højs 2,13; Job 8,16; Ez 17,24; Ez 20,47; Luk 23,31). I Est 1,6 henviser det hebraiske ord til en fiber, sandsynligvis bomuld, som angivet i American Revised Version, randnote. Grønlig bruges til at beskrive spedalskhedspletter i 3 Mos 13,49; 3 Mos 14,37. Det samme ord oversættes »gul« i Sl 68,13.

(7) Grå:

Det hebraiske sebhah betyder alderdom og henviser derfor også til hårets farve i alderdommen (1 Mos 42,38; 1 Mos 44,29; 1 Mos 44,31; 5 Mos 32,25; Sl 71,18; Hos 7,9). Se Hvidgrå i næste afsnit.

(8) Hvidgrå (gråhåret):

Det samme ord, som i andre vers oversættes »grå«, gengives »hvidgrå« eller »gråhåret« og bruges om håret i 1 Kong 2,6; 1 Kong 2,9; Es 46,4; 3 Mos 19,32; Job 41,32; Ordsp 16,31. Et andet hebraisk ord oversættes »hvidgrå« eller »hvidlig« og beskriver »rim« i 2 Mos 16,14; Job 38,29; Sl 147,16.

(9) Purpur:

Det hebraiske tilsvarende ord er 'argaman; græsk porphura. Det sidstnævnte ord henviser til farvestoffets kilde, nemlig et skaldyr, der findes ved Middelhavets kyster. Se DYE. Denne farve, som varierede meget efter den slags skaldyr, der blev brugt, og farvningsmetoden, blev anvendt i forbindelse med udsmykningen af tabernaklet (Sl 25; Sl 26; Sl 27; Sl 28; Sl 35; Sl 36; Sl 38; Sl 39; 4 Mos 4,13). Der var arbejdere i purpur, som blev kaldt til at hjælpe med at forskønne templet (2 Krøn 2,7; 2 Krøn 2,14; 2 Krøn 3,14). Purpur blev meget brugt til kongelig klædning og indretning (Dom 8,26; Est 1,6; Est 8,15; Højs 3,10; Mark 15,17; Mark 15,20; Joh 19,2; Joh 19,5). Purpur var typisk for pragtfuld klædning (Ordsp 31,22; Jer 10,9; Højs 7,5; Ez 27,7; Ez 27,16; Luk 16,19; ApG 16,14; Åb 17,4; Åb 18,12; Åb 18,16).

(10) Rød:

Det hebraiske 'adhom er afledt af dam, »blod«, altså »blodlignende«. Dette er et af de tre særprægede farveord, der nævnes i Det Gamle Testamente (se GREEN; WHITE), og det findes i de fleste henvisninger til rød. Fire andre ord bruges:

(a) chakhlili, sandsynligvis »formørket« eller »overskyet« (1 Mos 49,12; Ordsp 23,29);

(b) chamar, »at gære« (Sl 75,8 randnote; Es 27,2 King James Version);

(c) bahaT, sandsynligvis »at glimre« (Est 1,6);

(d) purros »ildlignende« (Matt 16,2; Matt 16,3; Åb 6,4; Åb 12,3). Rød bruges om farvede skind (2 Mos 25,5; 2 Mos 26,14; 2 Mos 35,7; 2 Mos 35,23; 2 Mos 36,19; 2 Mos 36,39); om dyrs farve (4 Mos 19,2; Zak 1,8; Zak 6,2; Åb 6,4; Åb 12,3); om menneskehuden (1 Mos 25,25; rødmosset, 1 Sam 16,12; 1 Sam 17,42; Højs 5,10; Klag 4,7); om øjnene (1 Mos 49,12; Ordsp 23,29); om sår (3 Mos 13); om vin (Sl 75,8 randnote; Ordsp 23,31; Es 27,2 King James Version); om vand (2 Kong 3,22); om brolægning (Est 1,6); om en ret linsegryde (1 Mos 25,30); om klædning (Es 63,2); om himlen (Matt 16,2; Matt 16,3); om synder (Es 1,18); om et skjold (Nah 2,3).

(11) Skarlagen:

Skarlagenrøde og karmosinrøde farver stammede sandsynligvis fra samme kilde (se karmosinrød; farvestof). tola`ath, eller afledninger, er blevet oversat med både »skarlagen« og »karmosinrød« (græsk kokkinos). Et kaldæisk ord for purpur er tre gange blevet oversat »skarlagen« i King James Version (Dan 5,7; Dan 5,16; Dan 5,29). Skarlagen bruges om stoffer eller garn, der blev brugt

(a) i tabernaklets udstyr (Dan 25; 4 Mos 4,8);

(b) i riter ved renselse af spedalske (3 Mos 14); i renselsesceremonien (4 Mos 19,6); om kongelig eller pragtfuld klædedragt (2 Sam 1,24; Ordsp 31,21; Klag 4,5; “purpur”; Nah 2,3; Matt 27,28; Åb 17,4; Åb 18,12; Åb 18,16); om mærketråd (1 Mos 38,28; 1 Mos 38,30; Jos 2,18; Jos 2,21); om læber (Højs 4,3); om synder (Es 1,18); om (Åb 17,3); om uld (Hebr 9,19).

(12) Rødbrun:

Dette ord forekommer én gang i Revised Version (British and American) (Zak 1,8).

(13) Cinnober:

Dette ord, shashar, forekommer i to passager (Jer 22,14; Ez 23,14). Cinnober i moderne kunsthåndværk er kviksølvsulfid. Det er på ingen måde usandsynligt, at den maling, der sigtes til, var et jernoxid. Dette oxid hentes stadig op af jorden i Syrien og Israels land og bruges til dekorative konturer.

(14) Hvid:

Det vigtigste ord til at betegne hvidhed på hebraisk var labhan, et selvstændigt farveord. Nogle af de genstande, det blev anvendt om, viser, at det blev brugt, som vi bruger ordet “hvid” (1 Mos 49,12). Libanons bjerg blev sandsynligvis navngivet på grund af sine snedækkede tinder (Jer 18,14). Hvid anvendes om geder (1 Mos 30,35); om stave (1 Mos 30,37); om tænder (1 Mos 49,12); om spedalske hår og pletter (1 Mos 13; 4 Mos 12,10); om klæder (Præd 9,8; Præd 7,9); som symbol på renhed (Dan 11,35; Dan 12,10; Es 1,18); om heste (Zak 1,8; Zak 6,3; Zak 6,1); om trægrene (Joel 1,7); om korianderfrø (2 Mos 16,31). Det tilsvarende græske ord, leukos, bruges i Det Nye Testamente. Det anvendes om hår (Matt 5,36; Åb 1,14); om klædedragt (Matt 17,2; Matt 28,3; Mark 9,3; Mark 16,5; Luk 9,29; Joh 20,12; ApG 1,10; Åb 3,4; Åb 3,5; Åb 3,18; Åb 6,11; Åb 7,9; Åb 7,13; Åb 7,14; Åb 19,14); om heste (Åb 6,2; Åb 19,11; Åb 19,14); om en trone (Åb 20,11); om sten (Åb 2,17); om en sky (Åb 14,14). Foruden labhan er fire andre hebraiske ord blevet oversat med “hvid”:

(a) chori, eller chur, der betyder “bleget,” anvendt om brød (1 Mos 40,16); om linned (Est 1,6; Est 8,15);

(b) tsach, eller tsachor, bogstaveligt “blændende,” anvendes om æsler (Dom 5,10); om menneskelig fremtoning (Højs 5,10); om uld (Ez 27,18);

(c) dar, sandsynligvis perlemor eller alabast (Est 1,6);

(d) rir, bogstaveligt “spyt,” og, ud fra lighed, “æggehvide” (Job 6,6).

(15) Gul:

Dette ord forekommer i Est 1,6 til at beskrive brolægning; i 3 Mos 13 til at beskrive spedalsk hår; i Sl 68,13 til at beskrive guld.

Blandinger af farver:

(a) gråspraglet (grisled), bogstaveligt “plettet som af hagl,” anvendt om geder (1 Mos 31,10; 1 Mos 31,12); om heste (Zak 6,3; Zak 6,1);

(b) ringstribet (ringstraked), bogstaveligt “stribet med bånd,” anvendt om dyr (1 Mos 30,35; 1 Mos 31,8);

(c) broget, bogstaveligt “prikket eller plettet,” anvendt om kvæg og geder (1 Mos 30,32; 1 Mos 31,8); om en fugl (Jer 12,9); om heste (Zak 1,8 KJV);

(d) plettet, bogstaveligt “dækket med pletter,” anvendt om kvæg og geder (1 Mos 30,32). I Jud 1,23 betyder “plettet” “besmittet.”

Billedligt: For billedlig brug, se under de enkelte farver.

LITTERATUR.

Perrot og Chipiez, History of Art in Ancient Egypt, History of Art in Chaldea and Assyria, History of Art in Phoenicia and its Dependencies; Wilkinson, The Ancient Egyptians; Jewish Encyclopedia; EB; Delitzsch, Iris.

James A. Patch