Gård

(Matt 22,5). Hver hebræer havde en bestemt del af landet tildelt som sin ejendom (4 Mos 26,33-56). I Egypten tilhørte al jord kongen, og landmændene var forpligtet til at give ham en femtedel af udbyttet; således var Jahve i Israels land den eneste ejer af jorden, og folket havde den i direkte fæste af ham. Ved Moses’ forordning betalte hebræerne en tiendedel af udbyttet til Jahve, og den blev tildelt præsteskabet. Militærtjeneste, når den blev krævet, skulle også ydes af hver hebræer for egen regning. Landmandens erhverv blev holdt i høj ære (1 Sam 11,5-7; 1 Kong 19,19; 2 Krøn 26,10).