Gøg

(Heb. shahaph), fra en rod, der betyder “at være mager; slank”. Denne fugl nævnes kun i 3 Mos 11,16 og 5 Mos 14,15 (RV, “havmåge”). Nogle har tolket det hebraiske ord som “stormsvale” eller “skråpe” (Puffinus cinereus), som findes ved Syriens kyst; andre mener, at det betegner “mågen” eller “havmågen”. Den almindelige gøg (Cuculus canorus) lever af krybdyr og store insekter. Den findes i Asien og Afrika såvel som i Europa. Den tilbringer kun vinteren i Israels land. Araberne mener, at den udstøder råbet Yakub_, og derfor kalder de den _tir el-Yakub; dvs. “Jakobs fugl”.