Prædikeren

Den græske gengivelse af det hebraiske Koheleth, som betyder “Prædiker.” Den gamle og traditionelle opfattelse af forfatterskabet til denne bog tilskriver den Salomo. Denne opfattelse kan fastholdes på tilfredsstillende måde, selv om andre daterer den til fangenskabet. Forfatteren fremstiller sig selv indirekte som Salomo (1,12). Den er med rette blevet kaldt Kong Salomos bekendelse. “Forfatteren er en mand, som har syndet ved at give efter for selviskhed og sanselighed, som har betalt straffen for denne synd i mæthed og livslede, men som gennem alt dette har været under en guddommelig opdragelses tugt og af den har lært den lektie, Gud ville lære ham.” “Forfatteren slutter med at påpege, at hemmeligheden ved et sandt liv er, at et menneske skal vie sin ungdoms kraft til Gud.” Bogens grundtone anslås i kap. 1,2,

“Forfængeligheders forfængelighed! siger Prædikeren, Forfængeligheders forfængelighed! alt er forfængelighed!”

dvs. alle menneskets bestræbelser på at finde lykke adskilt fra Gud er uden resultat.