Genoplive; genoplivelse

re-viv', reviv'-ing: »genoplive« er oversættelsen af chayah, »at leve«, »bringe til live«, brugt om genoprettelse til liv (1 Mos 45,27; Dom 15,19 osv.); om genopbygning (Neh 4,2); om genoprettelse til velbefindende (Sl 85,6 (Revised Version (British and American) »gøre levende«); Sl 138,7; Es 57,15; Hos 6,2; Hos 14,7); om Jahves nådige gerning for sit folk (Hab 3,2, »genopliv dit værk midt i årene« osv.); »genoplivelse« er oversættelsen af michydh, »bevarelse« eller »livsmiddel« (Ezra 9,8; Ezra 9,9). »Genoplive« forekommer i Det Nye Testamente som oversættelse af anazao, »at leve igen« (Rom 7,9; Rom 14,9, KJV: »Kristus både døde og opstod og levede igen«, Revised Version (British and American) (udelader »og opstod«): »Kristus døde og levede igen« zao).

I 1 Makk 13,7 har Revised Version (British and American): »Og folkets ånd levede op«, anazopureo, »at vække eller antænde som en ild«, det samme ord som i 2 Tim 1,6, Revised Version (British and American): »opflam den Guds gave, som er i dig«, randnote: »græsk: ‘opflam til flamme.’«

I betragtning af den hyppige moderne brug af »genoplive« og »vækkelse« er det værd at bemærke, at formaningen er rettet til Timotheus selv. Alt for ofte beder vi blot om »vækkelser« og glemmer, at det er vores opgave at »opflamme« Åndens gave, som vi allerede har modtaget fra Gud. Den er vores fra ham, men vi lader den ligge hvilende, blot som en slumrende glød.

W. L. Walker