Gennesaret, landet

ge-nes'-a-ret he ge Gennesaret):

1. Navnet:

Den første stavelse i navnet Gennesaret er tydeligvis det hebraiske gan, "have"; mens den anden kan være et egennavn. Muligvis kan navnet dog repræsentere det hebraiske ganne sarim, "fyrstelige haver." Det bruges om et område ved den nordvestlige bred af Galilæas Sø (Matt 14,34; Mark 6,53), nu kendt som el-Ghuweir, "lille Ghor." Det buer rundt fra el-Mejdel i syd til `Ain et-Tineh, eller Khan Minyeh, i nord, en afstand på over 3 miles, med en gennemsnitlig bredde fra søen til foden af bjergene på omkring en mile. Jorden er dyb, rig muld, af forbløffende frugtbarhed. I syd vandes den af strømmen fra Wady el-Chamam, kløften som åbner sig mod vest for el-Mejdel.

2. Vand:

Den midterste del forsynes fra `Ain el-Madawwerah, en vandrig kilde nær slettens vestlige kant, omkring hvilken der er bygget en mur for at hæve vandstanden; og fra den helårlige strøm, Wady er-Rubadiyeh, som driver en mølle, før den begynder sit arbejde med kunstvanding. Længere mod nord fører Wady el-`Amud meget vand ned i regntiden. Vandet fra `Ain et-Tabgha blev ført rundt om forbjerget ved `Ain et-Tineh gennem en kanal hugget i klippen. Det blev brugt til at drive visse møller og også til at friske det nærliggende land op. Dette synes at være den kilde, som Josefus kalder "Kapernaum" (BJ, III, x, 8). Denne forfatter priser slettens frugtbarhed. Han siger, at "jorden er så frugtbar, at alle slags træer kan vokse på den."

3. Frugtbarhed:

Valnødden, palmen, oliven og figenen, som sædvanligvis kræver forskellige betingelser, trives her sammen. "Man kan kalde dette sted naturens stræben; .... det er en lykkelig kappestrid mellem årstiderne, som om hver af dem gjorde krav på dette land; for det nærer ikke alene forskellige slags efterårsfrugt ud over menneskers forventning, men bevarer dem i lang tid." Han siger, at det leverer druer og figner gennem ti måneder af året, og andre frugter, efterhånden som de modnes sammen gennem hele året (samme sted). Gennesarets frugter havde så højt ry blandt rabbinerne, at de ikke var tilladt i Jerusalem ved højtiderne, for at ingen skulle fristes til at komme blot for deres nydelses skyld (Neubauer, Geog. du Talmud, 45 f).

Århundreders forsømmelse medførte en sørgelig forandring på sletten. Den var for en stor del tilgroet med tornebuske, og den gav en af de fineste afgrøder af tidsler i landet. Dyrkningen var begrænset til den sydvestlige del; og resten gav græsningsjord til en stamme af nomader. For nylig foretog de tyske katolikker omfattende opkøb, herunder landsbyen el-Mejdel. Betydelige dele er også gået over i jøders hænder. Landet er næsten helt ryddet, og det belønner landmandens slid med al sin gamle gavmildhed.

W. Ewing