Græd, gråd

(charah, ma'ar):

At "græde" stammer fra for (præfiks) og etan, "at spise", "at fortære". Ordet bruges både transitivt og intransitivt i KJV:

(1) transitivt som oversættelse af charah, "at brænde", Hithpael, "at græde over sig selv", "at være vred" (Sl 37,1, "Græd ikke over det ondskabsfulde"; Sl 37,7; Sl 37,8; Ordsp 24,19); af qatsaph, "at være vred" osv. (Es 8,21, "De skal græde og forbande" osv.); af raghaz, at blive bevæget" (af vrede osv.) (Ez 16,43, "Du har grædet mig i alle disse ting", American Standard Revised Version "rast mod mig"). Se 3 Mos 13,55 under Gråd nedenfor.

(2) Intransitivt er det oversættelse af ra`am, "at rase", Hiphil, "at fremkalde vrede" (1 Sam 1,6, "Hendes rival plagede hende stærkt for at få hende til at græde"); af za`aph, "at være bedrøvet", "at græde" (Ordsp 19,3, "Hans hjerte græder mod HERREN").

Gråd i betydningen at fortære, at æde op, bruges om spedskhed, ma'ar, "at være skarp, bitter, smertefuld" (3 Mos 13,51; 3 Mos 13,52; 3 Mos 14,44, "spedalsk gråd"; i 3 Mos 13,55 har vi "det græder indefter" ("græder" som participium perfecti), som oversættelse af pehetheth fra pahath, "at grave" (en grube), ordet betyder "en depression", "en hul eller indsenkning i et stykke tøj, der er angrebet af en slags spedalskhed", RV "det er en gråd".

RV har "grænset" i stedet for "vred" (Ordsp 21,19), randnote "plage".

W. L. Walker