Grænse; grænser

bor'-der: Betegner både i ental og flertal et lands omrids eller område. I betydningen "grænser", "afgrænsninger" eller "område" forekommer det som oversættelse af gebhul (og dets hunkønsform gebhulah, i Sl 74,17) i talrige steder i Det Gamle Testamente, især i Josva. yerekhdh = "flanken", "siden", "kysten", deraf "grænsen", forekommer i 1 Mos 49,13; qatseh = "en yderende", "rand", "brink", "kant" (2 Mos 16,35; 2 Mos 19,12; Jos 4,19); micgereth = noget, der omslutter, dvs. "en kant" (2 Mos 37,12; 2 Mos 37,14; 1 Kong 7,28; 1 Kong 7,31; 1 Kong 7,35 KJV; 2 Kong 16,17 KJV); saphah eller sepheth = "læben" (som en naturlig grænse), deraf "en kant", "rand", "brink", "kant" (2 Mos 28,26; 2 Mos 39,19 KJV); qets = "en yderende", "ende" (2 Kong 19,23 KJV); totsa'ah = "udgang", deraf "grænse" (1 Krøn 5,16); tor = "en række", "en snor", "række", deraf "grænse" (Højs 1,11 KJV); yadh = "hånd", brugt i en stor mangfoldighed af anvendelser, både bogstaveligt og billedligt, nært og fjernt; men hvordan det skulle oversættes med "grænse" i 1 Krøn 7,29, er ikke klart; bedre ville være: "i Manasses børns hænder." Tre græske ord forekommer for tanken: kraspedon = "en kant", "frynse" (Matt 23,5; Mark 6,56; Luk 8,44); horion = "en grænse", "en grænselinje" (Matt 4,13); methorios = "tilgrænsende" (intetkøn flertal som substantiv, "frontier", "grænse" i Mark 7,24).

Frank E. Hirsch