Grundbegreber

roo'-di-ments (stoicheia, flertal af stoicheion (Gal 4,3; Gal 4,9; Kol 2,8; Kol 2,20; Hebr 5,12; 2 Pet 3,10; 2 Pet 3,12)): Dette ord forekommer 7 gange i Det Nye Testamente, og King James Version oversætter det på tre forskellige måder. I de to steder i Galaterbrevet og i de to i 2 Peter gengives det med "elements". I de to steder i Kolossenserbrevet oversættes det med "rudiments". I Hebræerbrevet gengives det med "first principles".

1. Etymologisk betydning:

Ordets etymologiske betydning er: det, der hører til en række eller orden, deraf enhver første ting, et element, et første princip. Det betegner især

(1) alfabetets bogstaver, de talte lyde, som talens elementer;

(2) universets materielle elementer, de fysiske atomer, som verden er sammensat af;

(3) himmellegemerne;

(4) elementerne, grundbegreberne, de grundlæggende principper i enhver kunst, videnskab eller disciplin; sammenlign udtrykket "a, b, c".

2. Brug af udtrykket i Det Nye Testamente:

(1) Den nytestamentlige brug af ordet, hvor det altid forekommer i flertal, er som følger: I 2 Pet 3,10; 2 Pet 3,12: "Elementerne skal opløses ved brændende hede," det vil sige, verdens og himlenes fysiske elementer skal fortæres eller underkastes forandring ved ild. I Hebr 5,12, King James Version: "I har behov for, at nogen igen lærer jer, hvad der er de første principper i Guds ord." Dette betyder, at de hebraiske kristne ikke havde gjort den fremgang, man kunne forvente, i nåde og i kundskab om Gud, men behøvede undervisning i den kristne tros elementære sandheder.

(2) Paulus' brug af udtrykket findes i Galaterbrevet og Kolossenserbrevet; se henvisningerne ovenfor. I Gal 4,3; Gal 4,9 skriver Paulus i King James Version: "Da vi var børn, var (vi) i trældom under verdens elementer"; "Hvordan kan I igen vende tilbage til de svage og fattige elementer, som I igen ønsker at være i trældom under?" Apostlen mener her de ceremonielle forskrifter for jødernes gudsdyrkelse. Disse krav medførte stor og langvarig vanskelighed i deres overholdelse; de var "et åg .... som hverken vore fædre eller vi var i stand til at bære" (ApG 15,10). Alligevel var de galatiske omvendte ved at vende tilbage igen til disse loviske ordninger og ønskede at være i trældom under dem. Disse elementer var "af verden"; de havde henblik på materielle og ikke på åndelige ting, de var formelle og sanselige. De var "svage", for de havde ingen kraft til at redde mennesket fra fordømmelse, og de kunne ikke frelse det fra synd. De var "fattige", for de bragte ingen gave af de himmelske rigdomme. Med disse betegnelser tilkendegiver Paulus, at riter, ordninger, ofre, overholdelse af dage og tider hørte til de elementære stadier i den jødiske religion, som nu havde nået sit mål og sin hensigt i Kristi komme og hans gerning. Disse ting var nødvendige på det tidspunkt, da de blev guddommeligt indstiftet, men tiden var kommet, hvor de ikke længere var påkrævet. De indeholdt og formidlede en elementær kundskab og var fra begyndelsen bestemt til at føre til fremskridt i det moralske og åndelige liv, som nu er åbenbaret i Kristus.

Nogle har ment, at det, der menes med "elementer" eller "grundbegreber" i Galaterbrevet og Kolossenserbrevet, er de fysiske elementer, som engle råder over, og at dette på en eller anden måde hænger sammen med tilbedelsen af engle, som Paulus henviser til i Kol 2,18. Jøderne troede, at der fandtes engle for ilden og vinden og de andre fysiske elementer. Apostlen ønskede derfor at vise tåbeligheden i tilbedelsen af engle og af de himmellegemer, som man mente, de kontrollerede.

Denne sidstnævnte betydning af udtrykket er mulig, men ikke sandsynlig. Den fortolkning, som allerede først er givet, og som forstår "elementer" som den jødiske lovtrældoms ordninger, stemmer bedst overens med evangeliet og med Paulus' lære. "Dette er sandsynligvis den korrekte fortolkning, både fordi den i sig selv er enklere, og fordi den passer bedre til sammenhængen. Paulus synes stadig at dvæle ved lovens elementære karakter, som egnet til et tidligere stadium i verdens historie" (Lightfoot, Commentary on Galatians, 167).

I Kol 2,8 skriver Paulus i King James Version: "Se til, at ingen gør jer til bytte .... efter verdens grundbegreber og ikke efter Kristus"; og i Kol 2,20, King James Version: "Hvis I altså er døde med Kristus fra verdens grundbegreber, hvorfor .... lader I jer da underkaste forskrifter?" Betydningen af udtrykket her er elementerne i religiøs oplæring, de ceremonielle forskrifter i den jødiske lov. I Kolossenserbrevet og Galaterbrevet er betydningen, at de falske læreres systemer, både i Kolossæ og i Galatien, lagde vægt på jødisk ritual, ceremoniel lov og asketiske forskrifter--ting af denne verden, som hørte til den synlige sfære, elementære ting, og, hvad den jødiske lov angår, blot bestemt som en forberedelse til Kristi komme. Sådanne var verdens grundbegreber, for så vidt deres kilde var jødisk. På deres hedenske side var de endnu mere afgjort antikristelige. Begge disse tendenser, den jødiske og den hedenske, var "ikke efter Kristus". For Kristus selv, som sonede synd, og som nu lever og regerer, befrier de troende fra alle sådanne metoder såvel som fra behovet for dem.

John Rutherfurd