Grus

grav'-el (chatsats, fra roden chatsats, "at dele". Beslægtede rødder har betydningen "at skære", "at hugge", "at skærpe", deraf chets, "pil" (2 Kong 13,17; Sl 64,7 og ofte); sammenlign arabisk chacca, "at tilfalde ved lod", chiccah, "del"): I Ordsp 20,17 har vi:

"Løgnens brød er sødt for en mand;

men bagefter skal hans mund fyldes med grus."

Og i Klag 3,16:

"Han har også knust mine tænder med grussten;

han har dækket mig med aske."

Den eneste anden forekomst af ordet er i Sl 77,17, hvor det svarer til chets, "pil" (se ovenfor):

"Skyerne udøste vand;

himlene lod en lyd høre:

også dine pile fór ud."

Ordsp 20,17 og Klag 3,16 antyder begge, at der ofte forekom sand og småsten i det grove brød; kilden til gruset var ikke nødvendigvis møllestenen, men muligvis endda småsten, som oprindelig var blandet med hveden og aldrig blev ordentligt skilt fra den.

Alfred Ely Day